Permafrosten tør op

Jord og klippegrund i Arktis er præget af permafrost. Det betyder, at undergrunden er under 0 grader hele året og altså frossen, også selvom det øverste lag af jorden tør op om sommeren. Permafrost kan strække sig op til 1500 meter ned i undergrunden, før geotermisk varme fra jordens indre sender temperaturen over 0 grader.

Permafrost i jorden resulterer i tundra eller skovtundra, hvor der kun er lav plantevækst. Det er denne naturtype/biom, der præger den isfrie del af Grønland. Her er store mængder organisk materiale blevet frosset ind i permafrosten gennem millioner af år. F.eks. kan man i Sibirien finde velbevarede mammutter i permafrosten. Når klimaet bliver varmere, øges det aktive lag i tundraen, altså den øverste del af jorden, som tør op om sommeren. I de sydligste områder med skovtundra, forsvinder permafrosten helt. Det betyder at store mængder organisk materiale bliver tøet op og begynder at gå i forrådnelse. Dels udleder det en masse CO2 til atmosfæren og dels udleder forrådnelsesprocessen metan, som er en kraftigere drivhusgas end CO2. Igen har vi altså en effekt af klimaforandringerne i Arktis, som forstærkere klimaforandringerne.

Permafrostens optøning skaber også andre problemer i Arktis. Når man bygger huse og veje, bygger man dem nemlig ovenpå permafrosten. Man borer ned til jorden er frossen, og bruger den stenhårde permafrost som stabilt lag for byggeriet. Når permafrosten rykker længere ned i jorden eller forsvinder helt, forsvinder bliver bygninger og veje ustabile og dette er et stigende problem i f.eks. Grønland.

Kangerlussuaq Lufthavn har i mange år været den vigtigste lufthavn i Grønland, fordi landingsbanen er stor nok til at kunne modtage store jetfly fra Danmark og andre internationale destinationer. Lufthavnen blev etableret i 1941 af det Amerikanske militær, der brugte lufthavnen som militærbase under 2. verdenskrig og helt frem til 1992. Fordi permafrosten tør op i Arktis, har der i mange år været store problemer med landingsbanen i Kangerlussuaq lufthavn, og store dele af banen kan ikke benyttes i dag. Den grønlandske regering kunne se frem til en regning på op til 2 mia. kr. for renovering af Kangerlussuaq Lufthavn og valgte i stedet at bygge nye lufthavne til jetfly i henholdsvis Nuuk og Ilulissat. Fordelene ved dette er, at man kan flyve direkte til velbesøgte destinationer og ikke skal mellemlande og fordele passagererne ud på mindre fly, før de kan nå deres slutdestination. Til gengæld har Kangerlussuaq været den mest vejrsikre lufthavn i Rigsfællesskabet, hvilket mildest talt ikke gør sig gældende for lufthavnen i Nuuk.  

Opgave:

På billedet kan du se landingsbanen på Thule Airbase, den nuværende amerikanske militærbase, som ligger i det alder nordligste Grønland.

Hvorfor tror du, at Amerikanerne har malet deres landingsbane hvid?