Menu

Golfstrømmen

Golfstrømmen spiller en afgørende rolle for naturen og klimaet på Færøerne og også på den grønlandske vestkyst. Den består af nogle havstrømme fra den Mexicanske Golf, som sender varmt vand op til Færøerne og Skandinavien. Dermed fungerer Golfstrømmen som en kæmpe radiator, der holder områderne varmere, særligt om vinteren, end de ellers ville være. Hvis Golfstrømmen stoppede, ville Danmarks gennemsnitstemperatur falde med 7-10 grader. Faktisk mener nogle forskere, at Golfstrømmen er ved at stoppe på grund af klimaforandringer. Så selvom vi taler meget om, at klimaet bliver varmere, så kan klimaforandringerne altså også komme til at betyde, at det bliver koldere i Danmark. I kan se en norsk film om Golfstrømmen her: 

Færøerne ligger ca. 500 km længere nordpå end Danmark, på højde med byen Paamiut i Grønland, men Golfstrømmen holder øerne varme om vinteren. Der er derfor ikke så meget forskel på temperaturerne om vinteren og om sommeren på Færøerne.

I Grønland kommer den varme Golfstrøm ikke, men en koldere strøm holder alligevel det sydvestlige Grønlands hav isfrit om vinteren. Derfor kan skibe ankomme med varer hele året rundt op til Grønlands næststørste by Sisimiut. Man kan se dette, når det bliver rigtig koldt i Nuuk. Så damper fjorden, fordi vandet er meget varmere end luften. Det er nemlig ca. 2 grader varmt.

Fra Sydgrønland og op til Sisimiut bruger man ikke hundeslæder, fordi der ikke er noget havis at køre hundeslæde på. Men i Sisimiut kan man køre med hundeslæde ind i landet. Golfstrømmen betyder rigtig meget for Norges kystområde. Hvis I ser på disse to sommerbilleder, kan I se, hvor stor forskellen er fra Ilulissat i Grønland, hvor der ikke er en varm Golfstrøm, og Tromsø i Norge, som ligger ca. lige så langt nordpå, hvor Golfstrømmen varmer havet og fjordene op.