Menu

Myter og sagn

Myter og sagn er to genrer, der ligger tæt op ad hinanden. Man kan måske sige, at i hvert fald når man taler om mytologi, så handler myter om guder og verdens skabelse. I kender nok alle sammen lidt til den nordiske mytologi. Her kender guderne hinanden og bor sammen i Asgård.

Sådan er det ikke i grønlandsk mytologi. Her er der også nogle guder, man skal holde sig gode venner med, men de er knyttet til steder eller dyr på jorden.

Den mest kendte myte i Grønland er myten om Havets Moder - Sassuma Arnaa. Hun er en gudinde, der bor på bunden af havet. Men det fortælles, at hun faktisk engang var en ung pige ved navn Nivikka. Du kan høre en version af sagnet om, hvordan hun blev til en gudinde her. Myten er lidt uhyggelig.

Hvis man ikke opfører sig ordentligt, tager Havets Moder alle fangstdyrene ned på bunden af havet. Det har børnene på Børnehjemmet i Uummannaq lavet en Stop Motion-film om, som du kan se her.

Opgave:

  • Hvorfor bliver Havets Moder vred på menneskene?
  • Hvad fungerer godt, i den måde filmen er lavet på?

Sagn har også overnaturlige væsener, men de er ikke guder. Sagn har nogle budskaber, som skal få børn og voksne til at tænke sig om, eller også skal de forklare noget om, hvorfor noget er på en bestemt måde.

Sagnet om Nikurin Í Leitisvatni er et af de sagn, der skal få børn til at tænke sig om. Det handler om et vandvæsen, der minder meget om Nøkken, som vi møder i sagn fra Norden. Hør sagnet her:

 

Opgave:

  • Hvorfor tror du, man stadigvæk fortæller dette sagn til børn på Færøerne?

Et andet kendt færøsk sagn handler om, hvorfor der står to stensøjler ud for øen Eysturoy (Østerø). Det hedder Risin og Kellingin (kæmpen og kællingen), og du kan høre skuespilleren Beinta K. Clothier fortælle det her.

Opgave:

  • Tegn et billede af det øjeblik, hvor solen står op i sagnet.