Menu

I dette forløb skal eleverne lære om design og arkitektur på Færøerne og i Grønland. De bliver også introducerede for det lidt komplicerede begreb - kulturel appropriation. 

I opgaverne skal eleverne som minimum bruge: ternet papir, blyanter, lineal, tuscher eller farver, sakse og meget gerne også Hama perler i hvid og sort med plader.

Hvis I har mod på det, kan I prøve at strikke elevernes strikkemønstre med 2 farver garn. Det er min erfaring, at det er lettest at strikke med to farver på rundpinde, fordi man så ikke skal skifte retning. Her kunne det være oplagt for eleverne at strikke et simpelt pandebånd eller måske endda en hue med deres mønster. 

Håndværk og Design:
• Håndværk – forarbejdning (arbejde med forsk. teknikker og redskab)
• Håndværk – materialer (der arbejdes i flere varierende materialer)
• Design (Der arbejdes bl.a. med pixel art hvor eleverne skal designe deres eget produkt, realisere det og fortælle om idé til produkt)

Dansk:
• Læsning af tekster (i grupper læse og forholde sig til casehistorier)
• Fortolkning (forholde sig til kultur og identitet via cases om kulturel appropriation)
• Fremstilling (mundtlig gruppefremstilling af case)
• Kommunikation (træne sociale kompetencer i mødet med eksternt læringsmiljø)

Historie
• Kronologi og sammenhænge (historieforståelse og kendskab til det nordiske kulturfællesskab)