Menu

Nationaldragten på Færøerne

På Færøerne bruges man national-dragten til vigtige festlige lejligheder. En af dem er national-dagen Ólavsøka d. 29. juli, som man også bare kalder Olai. Her fejrer folk fra Færøerne deres land, blandt andet ved at tage national-dragter på.

Man kan også have national-dragt på til bryllupper eller når man bliver færdig med at gå i skole.

Den færøske nationaldragt ser lidt gammeldags ud, og ligesom andre folkedragter, kommer den fra tøj man gik med for ca. 100 år siden.

Dragten er forskellig mellem mænd og kvinder. Mændenes bukser er f.eks. korte og strømperne lange. Det syntes man var smart engang, fordi det er nemmere at skifte strømper end bukser, hvis man bliver våd.

Kvindernes lange kjoler kan have både sjal og kappe. Og så har kvindernes dragt nogle dyre og meget flotte knapper og spænder af ægte sølv på brystet.

I dag designer mange kvinder deres nationaldragt selv, hvor de blander gammelt og nyt.