Menu

lørdag 02. september kl 16.00 - kl 16.45

FEMI FESTIVAL 2023

Turið Nolsøe // Abortrettigheder i Færøerne og i danske medier

Nordatlantisk Hus deltager igen i år på årets Femi Festival.

Femi Festivalen afholdes i:

Ungdomshuset, Nørregade 60, 5000 Odense C

SE MERE OM FEMI FESTIVALEN

Hvordan er det med rettigheden til abort på Færøerne?

... og hvordan fremstilles det i danske medier? 

 

Kom til foredrag og debat med Turið Nolsøe, der forsker i danske mediers retorik om den færøske abortsituation, hvordan den bliver fremstillet og hvordan læsere, lyttere og seere bliver tilbudt en rolle i kampen for friere abortrettigheder.

Turið Nolsøes ph.d.-afhandling fokuserer på selvbestemmelsens dilemma, når et spørgsmål om retten til at bestemme over egen krop flettes ind i spørgsmålet om national selvbestemmelse. Med udgangspunkt i dette arbejde, kommer Turið ind på abortrettighedsdebatter og abortaktivisme i Færøerne og i verden.

I sit oplæg vil hun fokuserer på hvilke normer, der bør rammesætte journalistik af denne slags og inviterer Femi Festivalens publikum til at diskutere, hvordan international solidaritet med den færøske abortkamp kan tage form.