Menu

tirsdag 07. april kl 13.00 - kl 16.00

Kreativ påske workshop for børn og voksne

AFLYST - Kreativ påske workshop for børn og voksne

På grund af den aktuelle Covid19-krise og regeringens udmelding på pressemødet den 11. marts er alle arrangementer aflyst. 

Læs mere om lukningen af Nordatlantisk Hus her.


Lav dit eget nordatlantiske væsen 

Kom til workshop i påskeferien og vær med til at bygge magiske væsener, som kan bo inde i et islandsk fjelds mørke hule.

 

Har du været i Nordatlantisk Hus og set det store islandske fjeld, der er vokset op inde i huset?

Fjeldet  hedder "Levende landskab?" og er lavet af rengøringsartikler.

Men hvem bor inde i bjergets hule?

Med plastik affald og rengøringsartikler fra skulpturen kan du sammen med bjergets mor Anna-Rosa skabe en befolkning til bjerget.

Bevæbnet med limpistoler og plastik dippedutter kan vi sammen skabe de mest fantasifulde væsener, inspireret af de Nordatlantiske sagnfigurer.

I den Nordatlantiske natur findes der mange forskellige væsener, de dukker op i myter og sagn.

På Island og Færøerne tror man fx på trolde og huldrefolk, der gemmer sig for menneskene under sten og klipper, og på Grønland bor havets mor på bundet af havet og bestemmer over alle dyrene i havet. 

Kom og leg - skab dine egne væsener af rengøringsdimser og plastik dippedutter

Sammen med Anna-Rosa kan du være med til at bygge en stor flok indbyggere til fjeldet!

(Foto: Mads Lending)

___________________________________________________

Der er begrænsede på holdet. Forældre og bedsteforældre er velkomne.

Der er kaffe til de voksne og saft til børnene

Der er ingen aldersgrænse, men vi anbefaler at børnene er over 5 år.

KØB BILLET: Pris 20 kr. for både voksne og børn (børn under 5. år kan komme gratis med)