Menu

lørdag 16. februar kl 11.00 - kl 14.00

STRIKKESALON - SNAK OM STRIK MED HALLA BENENDIKTSDOTTIR

 

I forbindelse med den nuværende udstilling i Nordatlantisk Hus, Den islandske sweater, dens oprindelse, historie og design, har vi inviteret strikkedesigner- og guru Halla Benediktsdottir til at holde en strikkesalon om den moderne islandske sweater, lopapeysa på islandsk, og traditioner forbundet med islandsk strik.

Halla er udlært håndarbejdslærer og tekstilformidler og er forstander på det islandske kulturhus i København. Hendes passion er at sprede budskabet om den islandske sweater og komme mange misforståelser til livs. Hun kæmper for at brande lopapeysa , da den ofte bliver forvekslet med den færøske sweater.

Kom forbi til en hyggelig eftermiddag, hvor du kan få lært noget nyt om de forskellige strikkedesigns, få stillet spørgsmål og deltage i en dialog om strik - og husk endelig at tage dit strikketøj med.

Billetter købes på Safeticket 

Pris 45 kr. plus gebyr. inklusiv kaffe/te

});