Menu

torsdag 05. april kl 18.30 - kl 22.00

Det Store Bogshow på Magasinet

 

Odense Bibliotekerne inviterer til årets store begivenhed for bogelskere, når vi gentager succesen fra sidste års litterære gallashow på Magasinet i Odense.

Det Store Bogshow afholdes i samarbejde med Ugeavisen Odense, TV2-Fyn, Bog & Idé Kongensgade og Nordatlantisk Hus.


VILDSKAB

Sammen med læsere, forlag, boghandlere, forfattere og alle andre, der er bidt af en gal læsehest og glade for gode historier, sætter vi fokus på VILDSKAB i litteraturen.

PROGRAM

Kim Leine, Mikael Josephsen, Kaspar Colling Nielsen, Mads Peder Norbo, Yrsa Sigurdardottir, sanger Rasmus Lyberth og poetry slammer Emil Nygård. Alle har de noget på spil.

Livet leves på kanten, og sanserne er spændt til det yderste. Mads Peder Nordbo er braget igennem med bestselleren Pigen uden hud, der oversættes til foreløbigt 16 sprog. Kim Leine har VILDSKABEN fra Grønland med i sine bøger. Han vandt bl.a. Nordisk Råds Litteraturpris i 2013 for romanen Profeterne i Evighedsfjorden. I sin seneste bog Det europæiske forår beskæftiger Kaspar Colling Nielsen sig med sammenbruddets rand og en futuristisk nutid. Vinderen af DM i Poetry Slam, Emil Nygård, gæster også Det Store Bogshow og fremfører en ny performance om VILDSKAB.


VILDT og spændende bliver det, når Rasmus Lyberth optræder med grønlandske sange. Fra Nordatlanten kommer også krimiforfatteren Yrsa SigurdardottirVILDTSPÆNDENDE. Til gengæld blev det lidt for spændende da den fynske digter Mikael Josephsen blev indlagt på den lukkede psykiatriske afdeling. Det kom der digtsamlingen Knæk ud af, og den er VILDT god.

Programmet bindes bl.a. sammen af journalist Signe Ryge, litteraturkonsulent Michael Linde Larsen og bibliotekar Camilla Faieq Jensen.

Vi afslutter arrangementet med efterfest på Amy’s Bar & Winehouse.

Tid og sted: torsdag den 5. april kl. 18.30 på Magasinet, Farvergården 19, Odense C

OBS! Arrangementet afholdes torsdag og ikke fredag, som der står i det trykte arrangementskatalog.


Billetpris: 120 kr./100 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn. Prisen er inkl. en VILD velkomstdrink. Garderobe: 20 kr. Køb dem her

});