Geologi og råstofudvikling i Island

Island er et endnu yngre land end Færøerne og opstod ved vulkanudbrud for ca. 18 millioner år siden. Det betyder, at mulighederne for råstofudvinding også her er begrænsede. Der har dog været undersøgelser af guldforekomster, og firmaet Iceland Resources leder stadig efter guld i Island i dag.

Islands undergrund er alligevel meget interessant, fordi der er meget vulkansk aktivitet. Det giver både problemer med vulkanudbrud og mulighed for at udnytte den vulkanske aktivitet til energi i form af opvarmning og elektricitet.

I Island findes desuden et helt særlige fænomen. Nemlig at to af de plader, som udgør jordens overflade, er på vej væk fra hinanden i Island. I denne film med den dansk-islandske vulkanolog Rikke Pedersen, kan I få en ekspertforklaring på Islands helt særlige geologi:

Opgave:

• Diskuter i klassen:
  • Hvilke konsekvenser af Islands geologi kan man opleve, når man er der?
  • Hvorfor oplever man ikke det samme i Danmark?

Svovlminer 

Svovl har været brugt i Island siden vikingetiden, og allerede i 1200-tallet eksporterede udenlandske købmænd svovl fra Island til Europa. Svovl blev dengang brugt til at tænde ild, farve tøj og som medicin. I 1300-tallet blev krudt introduceret i Europa og så steg efterspørgslen på svovl markant som ingrediens i krudt.

I denne korte film, kan I høre mere om svovludvindingen ved Mývatn i det nordlige Island:

I Sydisland ved Brennisteinsfjöll syd for Reykjavik blev der også udvundet svovl frem til 1880'erne.

Kulminer 

I Syðridalur ved Bolungarvík blev der brudt brunkul fra år 1917 til 1921 – primært fordi man manglede kul under 1. verdenskrig. Da forsyningerne fra Europa igen kom i gang, lukkede minen. De islandske brunkul indeholdte meget vulkansk aske og havde en dårlig brændværdi sammenlignet med europæisk kul.

Islandsk Spar

Fra midten af 1600-tallet til 1900-tallet, blev der udvundet islandsk spar fra minen Helgustadir i Østisland. Islandsk spar er en gennemsigtig krystal, som har den egenskab, at den kan bryde lys. Hvis man ser igennem den, vil alting fremstå dobbelt. Historisk har islandsk spar haft betydning for videnskabens forståelse af lys. Den bruges fortsat i optiske instrumenter, men også i alternativ behandling med krystaller.  

Pimpsten

Den eneste aktive minedrift i Island i dag – ud over udvinding af sand og grus – er pimpsten. Virksomheden JEI udvinder pimpsten fra vulkanen Hekla og eksporterer det fra byen Thorlakshofn. Pimpsten kan bruges som byggemateriale, vækstmedium for planter og til rengøring og body-scrub.

CO₂-fangst

Billig grøn energi og Islands vulkanske undergrund har skabt grundlag for en voksende industri inden for CO₂-fangst. Firmaet Carbfix filtrerer CO₂ fra fabriksudledninger, opløser det i vand og pumper det ned i den porøse basaltundergrund, hvor det omdannes til fast mineral i løbet af få år. Firmaet Climeworks fanger desuden CO₂ direkte fra luften og pumper det ned i undergrunden. Begge teknologier til CO₂-fangst fremhæves som særligt sikre, fordi der ikke er risiko for, at CO₂'en slipper ud igen de næste 1.000 år.

Aluminiums-produktion

Interessant nok er aluminium Islands største eksportvare – selv om der ikke findes bauxit i Island. I stedet bidrager landet med billig vedvarende energi til den energikrævende produktion. Af samme grund produceres der også silicium-metal i Island. I kan se en kort film om aluminiumsproduktion i Island her: