Geologi og råstofudvinding i Færøerne

Færøerne blev skabt af vulkanudbrud for ca. 60 millioner år siden. I starten var det hele én stor lavamark, men hav, is, vind og vejr har langsomt formet klipperne til de 18 øer, vi kender i dag.

Bjergene i Færøerne er bygget op af to slags sten: basalt og tuf. Basalt er en mørk, hård lavasten, mens tuf er en rødlig og porøs sten, der opstår, når aske fra vulkanudbrud presses sammen. Fordi bjergene er relativt unge og ensartede, er der ikke mange råstoffer at hente – undtagen netop basalt og tuf.

Hos Føroya Grótvirki, som er Færøernes stenhuggeri, bruger brødrene Tausen basalt til at fremstille alt fra bordskånere til gravsten. Stenene skæres ud med store save, som bliver så varme under arbejdet, at der skal bruges enorme mængder vand til at køle dem ned. Basalt kan altså godt bruges som råstof, selv om det ikke er særlig dyrt i sig selv.

På nordsiden af Færøernes sydligste ø, Syðeroy, findes en kulmine, som man har kendt til siden år 1626. Fra år 1780 blev der udvundet kul ved byen Hvalba frem til efter Anden Verdenskrig. Under krigen havde kul fra minen faktisk stor betydning for energiforsyningen i Færøerne. I de senere år er minen genåbnet med statsstøtte og en håndfuld ansatte – dels for at bryde kul, dels for at fungere som et levende museum om kulminedrift i Færøerne.

Der har også været store drømme om olie i have rundt om Færøerne. I 00'erne blev der gennemført flere prøveboringer, og selv om nogle af dem stødte på spor af olie og gas, har ingen selskaber valgt at gå videre med en udvinding. En del af boringerne ramte desuden et så tykt lag basalt, at det simpelthen ikke var muligt at bore igennem det.

Det er egentlig ikke så mærkeligt, at man har håbet på olie. Rosebank-feltet ud for Skotland ligger kun 15 km fra havgrænsen mellem Færøerne og Shetlandsøerne. Her forventes olieproduktionen at gå i gang i år 2027, og feltet vurderes at indeholde olie for hele 20 billioner kroner – det vil sige 20.000.000.000.000 kr.