Politik, tro og separatisme (180 min.)

Sammenlignet med Danmark er Færøerne et religiøst samfund. Langt de fleste er medlem af folkekirken, men der er også aktive frikirker. I Færøernes næststørste by Klaksvik er næsten halvdelen af befolkningen medlem af brødremenigheden, en kristen bevægelse der kom til Færøerne fra Skotland i anden halvdel af 1800-tallet.

Fordi kristendom spiller så stor en rolle, taler man om en religiøs akse i færøsk politik. I Danmark er vi mere vant til en akse omkring fordelingspolitik – fra Enhedslisten til Liberal Alliance – samt en akse omkring indvandring. Begge akser findes også i Færøerne, men religion fylder mere.

På fordelingsaksen går det fra det socialistiske Tjóðveldi til det liberale Framsókn. På den religiøse akse finder man Miðflokkurin, der bygger sin politik på kristendom og f.eks. er modstander af fri abort, fordi de ser livet som helligt fra undfangelsen. Tjóðveldi og Framsókn mener begge, at politik ikke skal baseres på religion – de står samme sted på den religiøse akse, men er hinandens modsætninger på fordelingsaksen.

Endelig er der spørgsmålet om forholdet til Danmark. Unionisterne ønsker at forblive i Rigsfællesskabet, mens separatisterne ønsker et selvstændigt Færøerne. De fleste partier i Lagtinget er i dag separatister, men de to store partier Javnaðarflokkurin og Sambandsflokkurin ønsker at bevare forbindelsen til Danmark.

Læs artiklen: ”Skal vi blive, eller skal vi gå?” På side 7 i avisen

Nu skal I lave et rollespil i ca. 30 min.

Klassen deles op i grupper på 6-10 elever. Hver gruppe skal desuden deles op i to lige store gruppe. Den ene gruppe skal spille rollen som unionister og den anden som separatister.
Hver gruppe skal lave en liste med argumenter for og imod Færøerne i Rigsfællesskabet. I første omgang skal I finde argumenterne fra ungdomspolitikkerne Rasmus Son Mørkøre og Jóhannis Erlendsson i artiklen, men I skal også selv diskutere i gruppen, hvad der taler for og imod at Færøerne er en del af Rigsfællesskabet. I må gerne undersøge emnet, for at finde flere grunde og argumenter, eller for at understøtte de argumenter, I har diskuteret jer frem til.
Nu forestiller vi os, at der er valg om, hvorvidt Færøerne skal fortsætte med at være i Rigsfællesskabet, eller om landet skal løsrive sig fra Danmark.
Hver gruppe skal lave tre fysiske valgplakater, hvorpå I skriver budskaber og slogans understøttet af billedmateriale. I kan vælge at lave plakaterne med tegneredskaber, eller designe dem i programmer som Canva på skoletube. Men I skal have mulighed for at printe dem ud eller projektere dem op i klassen.
Vælg en person fra hver gruppe, som skal spille politiker. Personen skal sørge for at kunne de argumenter, I har fundet for jeres synspunkt som unionister eller separatister.
Samlet i klassen skal der nu laves korte debatter mellem unionister og separatister. Hver gruppe hænger sine valgplakater op forrest i klasselokalet. En politiker fra hvert standpunkt skal så debattere emnet i max 10 minutter. Start med, at hver politiker får to minutter til at fremsætte sit synspunkt, hvorefter de kan diskutere med hinanden i max 6 minutter.
Efter hver debat samler i kort op på de forskellige temaer fælles i klassen. Diskuter her, hvilken rolle I tror, de forskellige argumenter spiller for folk i Færøerne?

Læs artiklen: ”Gud er skjoldet mod mobberi” på side 10-11 i avisen

I grupper på 3-4 elever, skal I diskutere disse spørgsmål:

Hvad har Hallur Reynslág fundet i det kristne fællesskab, som han tidligere manglede i sit liv?
Hvilke fællesskaber, giver jer det samme?
Hvordan er Gud et skjold mod mobberi for Hallur?

Lektie: Nu skal I læse denne korte artikel om ’Aktantmodellen’, som I skal bruge til at analysere dokumentarfilmen ”Skål”. I kan se filmen på filmstriben.dk. Det kan være godt at se filmen sammen i grupper. Tag nogle stop undervejs i filmen, hver gang I har set ca. 15 min., og prøv at placere personerne Dania, Trygvi og Marjun i aktantmodellen. I skal også prøve at placerer ’menigheden’ og herunder Danias familie som en aktør i aktantmodellen. Den ældre mand i filmen, som sidder og ser ud over Tórshavn, mens han taler, repræsenterer her menigheden.

Skriv en kort tekst på 100-300 ord, som I kan give jeres lærer eller præsentere for klassen. Heri skal I argumentere for, hvorfor I har placeret de forskellige aktører de forskellige steder i aktantmodellen. I skal også skrive en kort sammenligning af Dania O. Tausen og Hallur Reynslág med fokus på disse spørgsmål:

Hvad ønsker Dania at opnå (hvad er objektet i aktantmodellen), og hvad ønsker Hallur at opnå?
På hvilke måder spiller det kristne fællesskab en rolle i deres liv?
Hvordan er Dania blevet en del af ’menigheden’, og hvordan er Hallur kommet ind menigheden?
Hvornår er den rolle sammenlignelig, og hvornår er den forskellig?
Vi møder Hallur Raynslág mens han er på vej ind i det kristne fællesskab, mens Dania O. Tausen så småt er på vej ud. Hvorfor tror I, at Hallur bliver trukket imod det kristne fællesskab, mens Dania er på vej væk fra det?

Læs artiklen: ”Færøerne indfører fri abort – men hvad mener de unge?” på side 12 i avisen

I små grupper på 2-3 elever, skal I nu gennemgå artiklen for argumenter for eller imod abort. I skal lave en liste, hvor I nedskriver argumenterne i to spalter. Èn spalte med argumenter for abort og én med argumenter imod.

Artiklen ”Færøerne indfører fri abort” er en form for voxpop, hvor journalisterne har interviewet tilfældige personer kort om et bestemt emne. Dog er der her tale om gymnasieelever og ikke folk på gaden, som man ellers ofte gør i en voxpop. I skal nu lave jeres egen voxpop, hvor I kort skal interviewe fire personer fra jeres klasse, parallelklasse eller andre klasser i udskolingen om, hvad de mener om fri abort. Skriv deres argumenter ned og sammenlign dem med de argumenter, I har fundet i artiklen i "Vi er Færøerne". Til sidst skal I diskutere disse spørgsmål.

Var nogle af argumenterne de samme?
Hvor mange i jeres voxpop gik ind for fri abort, var imod eller noget midt imellem?
Hvis der var forskel på jeres voxpop og den i avisen, hvorfor tror i så, at der var forskel?