Myter og sagn

Myter og sagn har haft stor betydning i Nordatlanten og også i Danmark. Men der er nok den forskel, at man i Nordatlanten kender de gamle historier bedre og interesserer sig mere for de væsener, der er med i historierne. Selvom man i dag sjældent rigtig tror på dem længere.

Myter og sagn minder meget om hinanden. Man kan sige, at myter ofte handler om guder og om, hvordan verden blev skabt. De fleste kender nok lidt til nordisk mytologi. Her kender guderne hinanden, og de bor sammen i Asgård.

Den nordiske mytologi blev brugt både i Island og i Færøerne. Øerne blev beboet af vikinger i 800-tallet, og de tog den nordiske mytologi med sig fra Norge. Man kan for eksempel se det på, at Færøernes hovedstad hedder Tórshavn, som er opkaldt efter tordenguden Thor.

I Grønland troede den første vikingehøvding, Erik den Røde, som slog sig ned der i år 985, på den nordiske mytologi. Men allerede hans børn blev kristne. Vikingefolket, som også kaldes nordboerne, forsvandt senere fra Grønland. De mennesker, der bor der i dag, er efterkommere af inuit. Det er et helt andet folk med en anden kultur, som kom til Grønland fra Canada omkring år 1150.

Inuit havde en anden slags mytologi end vikingerne. De havde også guder, som man skulle være gode venner med, men deres guder var knyttet til bestemte steder, dyr eller naturfænomener. De var mere opdelt end guderne i den nordiske mytologi.

Sagn er kortere fortællinger end myter. De handler ofte om bestemte steder, dyr eller planter. De prøver tit at forklare, hvorfor noget er, som det er, eller give en advarsel. Sagn bliver fortalt, som om de er sande, selvom de tit handler om mærkelige væsener eller dyr, der kan tale. Selvom vi ofte tænker på sagn som noget fra gamle dage, opstår der stadig nye. I dag kalder vi dem for “vandrehistorier” eller “konspirationsteorier”, men om 100 år kan de måske blive husket som sagn.