Rigsfællesskabets fremtid

Rigsfællesskabets fremtid er altså uvis. I både Grønland og på Færøerne er der et udbredt ønske om selvstændighed. Dels er der et principielt ønske om at være herre i eget hus, og dels er der en historie om konflikter, overgreb og overherredømme fra dansk side særligt i forhold til Grønland.

Men også utilfredshed med fordomme og stereotyper spiller en rolle. Der er en udbredt irritation i Grønland og på Færøerne over den almindelige danskers viden om landene, mens grønlændere og færinger normalt er meget velinformerede om Danmark. Desuden er der naturligvis en omfattende utilfredshed med danske stereotype forestillinger om homofobe og hvaldræbende fåreholdere fra Færøerne samt fordomme om ’stive’ og ansvarsløse grønlændere. 

Opgave:

• Se filmene hvori grønlandske og færøske unge fortælle om deres oplevelser af fordomme og forskelle mellem danskere, færinger og grønlændere.
• Vores Rigsfællesskabet - tryk her. 
• Diskuter i grupper, hvilke fordomme I tror, der kan være om danskere i Grønland og på Færøerne?

Men hvis forholdet er så anstrengt, kan man spørge sig selv, hvorfor Rigsfællesskabet fortsat eksisterer?

For Grønland er en del af forklaringen økonomisk. Det er lige nu svært at se, hvordan det grønlandske velfærdssamfund kan fortsætte uden det årlige bloktilskud fra Danmark, som lige nu er på ca. 4 mia. kr. årligt og udgør omkring halvdelen af Grønlands økonomi. For Færøerne spiller det historiske forhold nok den primære rolle, men sikkerheden i at være økonomisk knyttet til Danmark har i hvert fald været en væsentlig faktor.

Men hvad er der i aftalen for Danmark? Hvad får danskeren til gengæld for pengene til bloktilskud?

Et af argumenterne for Danmarks rolle i Rigsfællesskabet er, at man har et historisk ansvar. Danmark har været involveret i Nordatlanten i mange hundrede år og logikken er, at man derfor ikke bare kan trække sig ud af forholdet. Man skal helt klart heller ikke underkende, at Danmarks position internationalt er fuldstændigt afhængigt af Rigsfællesskabet og særligt Grønland.

Amerikanerne har, i det store hele, fået lov til at gøre som det passer dem i Grønland. Også når dette har inkluderet tvangsflytningen af over hundrede mennesker, for at skabe plads til amerikanernes flybase i Thule. Af denne grund har danske politikere et tæt samarbejde med supermagten USA til trods for Danmarks uanseelige størrelse. Det danske rige, med Grønland og Færøerne, er arealmæssigt det 12. største rige i verden og har stor strategisk betydning. Gennem Rigsfællesskabet er Danmark ikke en ligegyldig lilleput-nation, men en central spiller i arktisk politik. Dette har stor betydning i dag, hvor råstofudvinding og ændringer i havisens udbredelse skaber nye muligheder i Arktis.