Menu

Når vi siger nationalt klimaformidlingscenter i Nordatlantisk Hus på havnen i Odense – hvad kunne du så drømme om?

Deltag i borgermøde

Tirsdag d. 21. maj 2024, kl. 19-21.
Sted:
Nordatlantisk Hus, Nordatlantisk Promenade 1, 5000 Odense C.
Tilmelding:
Begrænset antal pladser. Tilmelding senest mandag d. 20. maj 2024 efter først til mølle-princip HER

Klimaforandringerne er nogle af de største udfordringer, vi står overfor globalt og lokalt – og ikke mindst i Nordatlanten og Arktis, hvor forandringerne sker langt hurtigere end andre steder.

Efter 10 år på Odense Havn er Nordatlantisk Hus klar til at tage et nyt skridt ud i fremtiden ved at udvikle et nationalt klimaformidlingscenter, hvor der skal være fokus på bl.a. klimaforandringer i Nordatlanten og Arktis. Målgruppen bliver alle dele af Danmark og landene i Nordatlanten.

I fremtiden vil Nordatlantisk Hus fortsat gøre mere af dét, som huset allerede gør nemlig at formidle kunst og kultur fra Nordatlanten, og samtidig vil Nordatlantisk Hus inkorporere klimaformidling.

Nordatlantisk Hus’ projektgruppe har allerede gjort sig nogle tanker om det nye klimaformidlingscenter og vil utroligt gerne høre, hvad du som borger i Odense har af ideer og input i forhold til det kommende center.

Derfor inviterer Nordatlantisk Hus hermed til et arrangement, hvor vi vil fortælle om vores tanker om det kommende klimaformidlingscenter og laver en workshop, hvor deltagerne får mulighed for at bidrage med ideer, tanker og opmærksomhedspunkter i forhold til det kommende center.

 

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte projektmedarbejder ved Nordatlantisk Hus Torben Jarlstrøm Clausen på tjc@dgh-odense.dk.