Muligheder i et ændret klima

Vi så med fiskeri, at der er både fordele og ulemper ved klimaforandringerne på Færøerne og i Grønland. Hurtige forandringer er ofte en ulempe for mennesker og dyr, men den beskedne befolkningsstørrelse i Arktis afspejler samtidig udfordringer ved at bo i så kolde egne af verden. Opvarmning af Arktis skaber dermed også potentiale for at udvide industrier i regionen.

Land- og skovbrug.

Indenfor land- og skovbrug er der oplagte muligheder for at udvide produktionen i både Grønland og på Færøerne. Begge lande har allerede en landbrugssektor. I begge lande har landbruget i høj grad været baseret på fåreavl og produktion af græs til foder suppleret med en lille kartoffelproduktion. På Færøerne er der desuden en væsentlig produktion af okse- og svinekød samt mælk og æg. I Sydgrønland eksperimenterer man i dag med produktion af en række grøntsager på forsøgsstationen Upernaviarsuk.

Både i Sydgrønland og på Færøerne har man i løbet af de sidste år plantet skove, der primært bruges til rekreation, altså som fritidsområde for mennesker. Men man kan også producere f.eks. pyntegran til jul i mindre målestok.

Skibsruter

Afsmeltning af havisen omkring Nordpolen, kommer formentlig til at betyde, at de vil komme nye skibsruter i Arktis. Hvis man kan sejle fra Europa op forbi Norge, Færøerne og Grønland og øst hen over Rusland, vil man kunne reducere turen til f.eks. Japan eller Kina med 13 dage i forhold til i dag, hvor man skal sejle ned igennem middelhavet, igennem Sues-kanalen og forbi Indien og Indonesien. Afsmeltningen af havisen er dog stadigvæk ikke stor nok til, at dette er en mulighed.

Udvinding af råstoffer

I takt med at indlandsisen og havisen trækker sig tilbage, bliver der åbnet nye muligheder for at udvinde råstoffer i Grønland. Man har en forventning om, at der er store olieforekomster i det Arktiske Ocean og Baffin Bugten, men havis og isfjelde gør det svært at udvinde olien. Går vi tilbage i tiden, har der været store forventninger til olieudvinding i både Grønland og på Færøerne.

På Færøerne fandt man aldrig olie, selvom nogle af Storbritanniens største oliefelter grænser op til Færøsk havområde, og den grønlandske regering har stort set opgivet olieudvinding ud fra en vurdering af, at den grønne omstilling vil være gennemført inden det bliver rentabelt at udvinde olie i Arktis. Dette bliver hilst velkommen af NGO’er, der arbejder for naturbevaring, som f.eks. Greenpeace. De har været meget bekymrede for forurening i forbindelse med olieudvinding i Arktis, hvor der er en dårlig sikkerhedsmæssig infrastruktur.

Andre råstoffer bliver dog også lettere tilgængelige med et mildere klima, og i Grønland er der en lang række mineaktiviteter, der også knytter sig til et øget behov for visse råstoffer i forbindelse med den grønne omstilling. Der er dog kun enkelte aktive miner i Grønland, hvor de enorme afstande og den begrænsede infrastruktur gør det dyrt at udvinde råstofferne, selvom de er rigelige. Markedsprisen skal derfor være høj, for at dette kan betale sig. Den øgede spænding mellem Vesten og Rusland og Kina har dog pustet nyt håb i den grønlandske mineindustri, som vil kunne levere mange af de råstoffer man tidligere kar købt fra Rusland og Kina.