Menu

Lunden forsvinder fra Færøerne

Lunden, eller søpapegøjen som den også er kendt som, er en af de talrigeste fugle på Færøerne og har tidligere haft stor betydning som spisefugl. Den yngler i huler ind i græsbakkerne og lever primært af den lille sølvblanke fisk tobis. Makrel spiser også tobis og en effekt af makrellens vandring mod Færøerne er, at der bliver færre tobis til lunderne. Denne effekt er nu godt hjulpet på vej af overfiskning. Den vandloppe, som tobiserne kommer til Færøerne for at spise, er desuden næsten forsvundet fra de Færøske kyster. Derfor må lunderne flyve langt ud på havet, fra deres reder på land, for at finde føde. Dette gør det svært at skaffe nok føde til ungerne. Desuden har mennesker medbragt rotter til Færøerne, som spiser unger og æg fra lunden. I dag er der kun reder på øer og holme, hvor der ikke er rotter.

Sammenkædet med turister, der forstyrrer lunderne, og fangst af lunder, som fortsat foregår nogle steder på Færøerne, er lundebestanden på Færøerne gået drastisk tilbage. Færøske ornitologer vurderer, at der for 50 år siden var fem gange så mange lunder som i dag. 

Klimaforandringer er altså bare én effekt af mange, der presser lundebestanden på Færøerne.