Råstofudvinding på Færøerne

Færøerne blev dannet ved vulkanudbrud for ca. 60 millioner år siden. Oprindeligt blev der skabt én stor lavamark, men med tiden har hav, is, vind og vejr tæret på klipperne og skabt de 18 øer, der udgør Færøerne i dag.

Færøernes fjelde består af basalt og tuf. Basalt er en mørk lavasten og tuf er en porøs rødlig sten, der dannes af sammenpresset aske fra vulkanudbrud. Fordi de Færøske fjelde er unge og ensartede, er der ikke rigtig nogle råstoffer at udnytte bortset fra basalt og tuf.

Hos Føroya Grótvirki, Færøernes stenhuggeri, udnytter brødrene Tausen dog netop basalt til at lave alt fra bordskånere til gravsten. Med store save skæres basalten ud i passende stykker. Savbladende bliver enormt varme i processen, og derfor kræver det enorme mængder af vand at køle dem ned undervejs. Basalt kan altså også bruges som råstof, selvom det ikke er mange penge værd i sig selv.

Der har også været store oliedrømme på Færøerne. I 00’erne blev der gennemført en rækker prøveboringer. Selvom der blevet fundet spor af olie og gas på enkelte boringer, er ingen selskaber gået videre til en udnyttelse. Flere af boringernes ramte desuden et basaltlag, der var så tykt, at man ikke kunne bore igennem det.

Der er ikke noget at sige til, at man har forventet store olieforekomster på Færøerne. Rosebank-feltet i Skotland ligger bare 15 km fra grænsen mellem Færøerne og Shetlandsøerne. Her går produktionen af olie i gang i 2027, og man forventer, at der er olie til en værdi af 20 billioner kr. Altså 20.000.000.000.000 kr.