Inuits historiske minedrift

Inuit har levet i Grønland siden 1200-tallet. Deres overlevelse har primært været baseret på brug af levende ressourcer, men inuit har faktisk også udvundet mineralske råstoffer.

De ældste miner man finder i Grønland, er til udvinding af fedtsten. Fedtsten er en blød sten, der består af sammenpresset talk. Den holder godt på varme og kan forarbejdes til lamper, gryder og andre vigtige genstande. Derfor er fedtsten blevet udnyttet af en hel række folkeslag, som har boet i Grønland hen over mere end 4.000 år. Man kan finde fedtstensminer rundt omkring i landskabet og særligt i Nuukfjorden. Både nordboerne og Inuit har udnyttet fedtsten til redskaber. I dag bruges fedtsten primært til kunsthåndværk i Grønland.

Inuit har også udvundet jern i Grønland fra en rækker meteoritter, som man mener stammer fra et meteornedslag i Thuleområdet for 10.000 år siden. Andre mener, det er meget ældre. I området, hvor meteoritterne er fundet, ligger bygden Savissivik. På grønlandsk betyder Savissivik ’jernstedet’ eller ’knivstedet’. Stednavnet vidner om, at Inuit har brugt meteoritterne til at skaffe jern til f.eks. knive og harpunspidser.

I 1894 blev polarforskeren Robert E. Peary vist hen til den primære meteorit på 31 ton. Han tog den med til USA, hvor han solgte den til det naturhistorisk museum i New York for 40.000 dollars. Det svarer til ca. 6-7 millioner kr. i dag. I 1963 fandt den danske forsker Vagn Fabritius Buchwald en anden stor meteorit i området på ca. 20 ton, som i dag kan ses foran Statens Naturhistoriske Museum i København. På museet i Qaanaaq, som er den største by i Thule-området, har de også udstillet en meteorit. Den er på størrelse med en fodbold.

Ud over udnyttelsen af fedtsten og jern fra meteoritter, har inuit også udnyttet bjergarter til stenredskaber.