Veje på Færøerne og i Grønland

På Færøerne har man fået skabt et vejnet på over 1000 km., der forbinder ca. 87% af befolkningen. Streymoy, Eysturoy, Vágar, Borðoy, Viðoy og Kunoy er forbundet af veje og tunneller, så man på en times tid kan komme rundt de fleste steder. Særligt de undersøiske tunneller er opsigtsvækkende. Den første, mellem Vágar og Streymoy - Vágatunnilin, stod færdig i 2002. Den er 4,9 km. lang og 105 meter dyb. Siden er der kommet flere spektakulære tunneller til, herunder Eysturoyartunnilin, der er over 11 km. lang, 187 meter dyb, og indeholder en underjordisk rundkørsel udsmykket af kunstneren Tróndur Pattursson.

Blandt de store øer skal man stadigvæk sejle til Sandoy og Suðuroy. Men Sandoyartunnilin er lige ved at være færdig, så også Sandoy bliver forbundet med vejnettet. På Suðeroy vil mange også gerne have en tunnel og dermed spare 2 timers færgetur til Tórshavn, men omvendt har øen været forskånet for mange af de negative følger ved de seneste års omfattende turisme på Færøerne.

I Grønland er vejsituationen fuldstændigt anderledes. Her er ingen byer forbundet af veje. I en by som Nuuk, der har over 100 km. vejnet, er bil- og bustransport alligevel meget anvendt. Tager man de ca. 75 km. ind i fjorden til bygden Kapisillit, hvor der bor omkring 50 indbyggere, er det kun nogle få ATV’er og en gravko, der kører på stisystemerne.

Det er Grønlands helt enorme størrelse og meget sparsomme befolkning der gør, at det er praktisk talt umuligt at lave veje mellem byerne. Der er f.eks. over 300 km mellem Nuuk og Sisimiut, og denne rute går over høje fjelde, gletsjere og et utal af dybe fjorde.

I Sisimiut er Grønlands største vejprojekt til gengæld på tegnebrættet. Her skal en 165 km. lang sti til bygden Kangerlussuaq, der lige nu er hjemsted for Grønlands største lufthavn, i første omgang laves om til en grusvej for ATV’er, med henblik på at skabe en vej for biler senere hen.