I dette forløb skal eleverne opnå viden om infrastruktur i Grønland og på Færøerne med fokus på transport og internet.
I den afsluttende opgave skal eleverne arbejde med at lave en 'lænestolsrejse' til Færøerne eller Grønland. Her vil de have brug for adgang til internet.
Dette forløb er ret teksttungt. Tekstformidlingen kan du derfor supplere med disse udmærkede film efter behov:
Nanook home tour (Ingemann, 2016)
Rasmus på Færøerne (Brohave, 2019)
Qaqqat Alanngui (Kleist, 2011)
Samfundsfag:
• Politik (forskel på koloni, hjemmestyre og selvstyre, Rigsfællesskabets politiske konstruktion, hjemtagne vs. Ikke-hjemtagne områder, international politik i relation til forsvaret og suverænitetshævdelse)
• Økonomi (i relation til infrastruktur)
Historie:
• Kronologi, brud og kontinuitet (transporthistorie i Nordatlanten)
• Det lokale, regionale og globale (Rigsfællesskabet, Nordatlanten)
• Historiebrug (Forståelse af hvordan den koloniale fortid spiller en rolle i dag)
• Forståelse for nordatlantisk kultur og historie
• Rigsfællesskabet (Grønland og Færøerne) (Forventes optaget som punkt på kanonlisten for historiefaget fra skoleåret 22/23)
Geografi:
• Nordatlantens geografi (klima, infrastruktur, levevilkår)
• Perspektivering (at relatere geografi til omverdenen)