Vikingeskibet og færøbåden – klinkbyggede træskibe
Vikingeskibet er faktisk kilden til, at Rigsfællesskabet opstod. Vikingerne levede for ca. 1000 år siden i Danmark, Sverige og Norge. I virkeligheden var de ikke så meget vikinger men mest bønder og købmænd. En gang imellem tog de på vikingetogt til f.eks. England eller Frankrig, men for det meste levede de noget mere stille og roligt. Derfor kalder vi dem nordboer her.
Nordboerne var rigtig gode til at sejle og finde vej når de sejlede. De havde nemlig opfundet en måde at bygge skibe på, som vi i dag kalder for klinkbygning. Klinkbygning foregår ved, at man lægger plankerne på skibet ind over hinanden. Det har den fordel, at man skal bruge mindre træ, så skibet bliver lettere, end det ellers ville være. Til gengæld skal træet være af høj kvalitet, for at bygge-teknikken virker.
Vikingeskibet kunne både sejle for sejl og roes af besætningen. Men det var et åbent skib, så det har været koldt og vådt at sejle i vikingeskib. De store skibe på omkring 16 meter kunne sejle i Atlanterhavet, og man har fundet rester af skibe på op til 37 meter. Særligt nordboer fra Norge sejlede ud og bosatte sig på øerne i Atlanterhavet. I løbet af 800-taller bosatte de sig på Færøerne og Island, og i år 986 lavede Erik den Røde den første nordbo-bygd i Grønland.
I næsten 500 år boede nordboerne i Grønland, men så forsvandt de igen, og vi ved ikke helt hvorfor. Måske blev det for koldt, måske blev det for tørt eller måske blev de bare trætte af at bo så langt fra andre nordboere. Det kan også være, at inuit gjorde det svært for nordboerne at bo i Grønland. Grønlændernes forfædre kom nemlig til Grønland mens nordboerne boede der, og de to folk har måske nogle gange været i krig med hinanden. Det ved vi ikke. Men vi ved, at de ikke har fået børn sammen.
Det er det gamle nordborige, som er grunden til at vi har Rigsfællesskabet i dag, selvom Island ikke længere er en del af det. Det var nemlig nordboerne, som præsten Hans Egede tog op for at finde, da han i 1721 kom til Håbets Ø i ved Nuukfjorden og begyndte koloniseringen af Grønland. Vikingeskibet er altså ret vigtigt for vores fælles historie.
Færøbåden – Et spinkelt vikingeskib
Færøbåden er bygget efter samme teknik som vikingeskibet nemlig klinkbygning. Men det er mindre og mere spinkelt bygget, fordi man ikke har haft så meget træ at bruge på Færøerne. Man har altså skulle bygge både med så lidt træ som overhovedet muligt.
Færøbåden er en robåd, som man har brugt til at komme ud og fiske i fjordene eller på havet rundt om Færøerne. Det er ikke en båd, man har sejlet til andre landet med. Man ror færøbåden ved at sidde en person ved hver åre. Langs rælingen, altså kanten på båden, sidder der så en åreholder, som man holder åren fast ved, med et stykke reb. Det er en anden teknik, end man bruger i joller i Danmark. For enden af båden er der et ror. Her sidder en person og styrer båden og måske forklarer dem som ror, hvordan de skal gøre.
I dag kan man købe motorbåde af glasfiber og stål på Færøerne. Men færøbåden er blevet vigtig som båd til kapsejlads, som man kalder regatta. Det er konkurrencer i at ro hurtigst, som afholdes om sommeren og regnes for Færøernes nationalsport. Man siger på Færøerne, at konkurrencerne kommer fra dengang, hvor man skulle ro hurtigt efter grindehvaler, for at jage dem ind på en strand, hvor de så blev slagtet og spist. I dag bruger man mest motorbåde til at jage grindehvaler.
En færøbåd kan have op til 10 personer, som ror. Så kaldes båden en 10-mannafør. Det er vigtigt, at roerne ror i takt. I videoen her kan I se en spændende konkurrence i 10-mannafør fra 2010. Læg mærke til de forskellige måder dem, som styrer båden, hjælper roerne på.
