Lakseopdræt

Færøerne er verdens 5 største lakseproducent. Laks udgør ca. halvdelen af den værdi landet eksporterer fisk for. I år 2022 var det 5,6 milliarder kroner. Lakseopdræt er altså meget, meget vigtig for den færøske økonomi.

Lakseopdræt er egentlig ikke fiskeri. Det er mere ligesom, når vi i Danmark opdrætter høns, grise og køer til slagtning, men noget af processen foregår ude i fjordene på Færøerne, og derfor har vi det med her.

Ved lakseopdræt på Færøerne bliver lakseynglen klækket i skuffer på en fabrik. De vokser sig så større i tanke på land, inden de bliver sat ud i store flydende bure ude i fjordene. Her vokser de sig store til de skal slagtes.

Man har ikke opdrættet laks ret længe på Færøerne. Det startede i 1970’erne og i 1980’erne kom der mange nye opdrætsanlæg til. Siden er produktionen af opdrættede laks vokset ekstremt meget, men der har også været dårlige tider. I 2003 ramte en blodsygdom kaldet ILA (Infektiøs Lakeanæmi) de færøske laksebrug og var lige ved at lukke produktionen. Man fik dog reddet opdrættende ved at holde færre laks i burene og flytte burene rundt i fjordene, så sygdommen ikke så nemt kunne smitte.

I dag er lakselus et problem for lakseopdræt på Færøerne og andre steder. Lakselus er en lille parasit, som sætter sig på laksene og suger blod af dem. Det gør at laksene vokser langsommere og kan blive syge. Den globale opvarmning gør, at vandet omkring Færøerne bliver varmere og lakselusen har nemmere ved at klare sig. Samtidig har lakselusene gode forhold i lakseopdrættene, hvor laksene går tæt. Derfor er lakselusen eksploderet i antal siden 1980’erne, og de vilde fisk er også mere og mere plaget af denne parasit.

Man har prøvet at bekæmpe lakselus med kemikalier, som så kommer ud i havet, men i dag bruger man rense-fisk på Færøerne. Det er andre fisk, som f.eks. stenbider, som spiser lakselusene. Desværre har stenbiderne svært ved at overleve ret længe i lakseburene, der ikke er lavet til deres behov, men til laksenes.