De atlantgående skibe

Når man skulle til Grønland eller Færøerne i 1700-tallet og frem til 1900-tallet foregik det med kravelbyggede træskibe, som f.eks. briggen Hvalfisken. En brig er en type sejlskib, som blandt andet kan kendes på, at den har to master. Men det er der nu også andre typer sejlskibe, der har.

Hvalfisken gennemførte 84 rejser til Grønland og tilbage igen i årene 1802 til 1899. Den hurtigste rejse frem og tilbage tog 84 dage og den længste tog 227 dage. Altså mere end dobbelt så lang tid og mere end et halvt år. Hvalfisken var et sejlskib, og derfor kunne man aldrig vide, hvor lang tid turen ville tage. Hvis der ikke var så meget vind eller vinden kom fra den forkerte side, tog turen lang tid, og hvis det stormede, kunne skibet også have svært ved at sejle. I dag kan men rejse til Grønland med fly på ca. 4 timer. Men dengang, hvis man arbejdede i Grønland og skulle på ferie i Danmark, så tog man afsted i et år. Det kunne ikke rigtig betale sig at tage afsted for kortere tid.

I år 1888 kom så det første skib med motor, som sejlede til Grønland. Det var træskibet Hvidbjørnen, som kunne sejle med hjælp fra en dampmaskine. Hvidbjørnen kunne dog også sejle for sejl, men det gjorde en stor forskel, at man nu kunne starte motoren, når vinden ikke var god til at sejle for sejl.

I år 1905 kom det første stål skib, som sejlede til Grønland. Det hed Hans Egede ligesom præsten, der kom til Grønland i år 1721. Men det var stadigvæk farligt at sejle til Grønland. Man kunne ramme et isbjerg, og man kunne også komme ud for overisning. Det betyder, at bølgerne slår ind over skibet og noget af vandet bliver siddende på skibet som is. Det gør skibet tungt og får det til at synke, hvis man ikke kommer ud og får banket isen af.

I år 1959 blev et helt nyt og ekstra sikkert skib derfor taget i brug på turene til Grønland. Det var M/S Hans Hedtoft, som var forstærket til at sejle i områder med is. Turen til Grønland gik fint, men på vej tilbage, i havområdet ud for Sydgrønland, ramt Hans Hedtoft et isbjerg og sank inden nogen kunne nå at komme skibet til undsætning. Alle 95 mennesker ombord på skibet forsvandt med det, og det eneste spor man nogensinde har fundet af skibet, er en redningskrans, som drev i land på Island ni måneder senere. Den hænger i dag i en kirke i Qaqortoq, den største by i Sydgrønland.

Opgave

Ombord på Hans Hedtoft var politiker og folketingsmedlem Augo Lynge. I denne film af Inuk Jørgensen møder vi Augo Lynges barnebarn Per Kunuk Lyberth-Lynge, som har undersøgt mysterierne omkring ulykken.

Se filmen og diskuter spørgsmålene:

• Hvad ser Per ulykken som symbol på?
• Hvilke fejl mener Per, at kaptajnen begik?
• Hvad mente Augo Lynge om sejladsen?
• Hvorfor tror Per, at man næsten ikke har fundet noget fra Hans Hedtoft?