Menu

Lav selv mad

Nu skal I selv lave mad efter færøsk eller grønlandsk opskrift. Det bliver jeres lærer, som vælger, hvilken ret I skal lave.

Suaasat

Suaasat er den helt klassiske ret fra Grønland. Fordi træ var svært at få fat i, var det lettest at koge mad med spæklamper eller spise det råt. Derfor var suppen populær. Suaasat er i virkeligheden en slags suppe-grød, hvor man også putter grødris i.

Man kan lave suasasat med mange slags kød. Denne opskrift er fra Caia Hansens Kogebog for Grønland (1965) og er velegnet til havpattedyr eller havfugle. Havpattedyr er måske lidt svære at få fat på, men i Danmark kan man jage edderfugle, så dem kan man måske få fingrene i. Det er nemlig også et populært fangstdyr i Grønland.

Knettir

Den anden mulighed er at lave færøske knettir. Det er en kogt fiskebolle, som indeholder fåretælle, altså fedt fra et får. Fåretælle kan måske være lidt sværere at finde, men i denne opskrift, er der forslag til ændringer.

Knettir spises med kartofler og sovs, remoulade eller sennep og syltetøj. Man kan eventuelt få andre grøntsager til.  

Velbekomme