Huse på Færøerne

I vikingetiden byggede man på Færøerne huse af sten, tørv og drivtømmer. Husene havde græs på taget, så de lignede tuer og høje, som gik i ét med landskabet. Gårdene bestod af en lille klynge af huse, fx en stald, et tørrehus til at tørre kød, et såkaldt sodnhus, hvor man tørrede og tærskede byg over et ildsted og malede det, og beboelseshuset. I beboelseshusets stueetage var der åbent ildsted med alkover til at sove i. Det blev kaldt roykstovan (røgstuen). På bænkene langs væggene samledes man om aftenen til ’kvøldseta’ for at strikke og spinde garn, fortælle historier og synge.

I slutningen af 1800-tallet kom der gang i fiskeriet på Færøerne. Mange gik fra at være bønder til at blive fiskere, og folk fik flere penge mellem hænderne. Det var her fiskerhusene blev bygget. De kan kendes på det tjærede brun-sorte træ, hvidmalede vinduer og vindskeder samt et tungt saddeltag med græs på. Fiskerhusene består af tre etager. Nederst er der stald for får og ko samt et spisekammer. Ovenpå er der køkken, dagligstue og fin stue, og øverst er der værelser

Velstanden fortsatte med at stige på Færøerne, og det kan man se på de spraglede huse i mange forskellige farver, som kom til i slutningen af 1. verdenskrig. Efter 2. verdenskrig kom der også betonhuse på Færøerne, og i 1970’erne begyndte man i høj grad at bygge norske typehuse.

Moderne færøsk arkitektur kan være inspireret helt tilbage til vikingetidens huse. F.eks. har arkitekten Ósbjørn Jacobsen forklaret om rådhuset i Eystur: ”Man kan sige, at vi har set landskabet som et grønt tæppe, hvori vi skar et snit og puttede et hus ind.”