Menu

Introduktion

At lave tøj har været meget vigtigt i både Grønland og på Færøerne. I Grønland kunne man kun overleve igennem den barske vinter, fordi man var rigtig god til at sy tøj af skind fra sæler og andre dyr. Uld var lige så vigtigt på Færøerne. For 250 år siden var det nemlig uld og strømper, man tjente penge på at sælge til Danmark. I dag sælger Færøerne fisk til hele verden, men man strikker stadigvæk og holder får.

Nu skal vi se nærmere på national-dragterne fra Grønland og Færøerne. Det er noget tøj, som man har på ved helt særlige fester. Vi skal også høre lidt om dans til nogle af disse fester. Men vi skal også se på, hvad for noget tøj grønlændere og færinger har på i dag.

Til sidst skal vi lave vores egen nationaldragt til påklædningsdukker.

Men nu skal vi se to film fra siden Vores Rigsfællesskab. Bagefter skal I snakke om spørgsmålene her på siden under filmene og søge svar på internettet.

Tryk her for at se en film om den færøske nationaldragt

Tryk her for at se en film om tøj af sælskind fra Grønland

• Var der noget der overraskede jer?
• Har I selv en nationaldragt?
• Findes der en dansk nationaldragt? Hvordan ser den ud?
• Hvorfor mon den ikke bruges så meget mere?