Introduktion

I har sikkert hørt om klimaforandringer. Det betyder, at verden er ved at blive varmere og vejret bliver vildere. Det vil vi gerne undgå. Derfor er der rigtig mange mennesker, der arbejder for at gøre klimaforandringerne så små som muligt.

Men klimaet har forandret sig meget på jorden, hvis vi ser langt nok tilbage i tiden. Hvis vi går 20.000 år tilbage, så var Færøerne og det meste af Danmark dækket af is.

For 2 millioner år siden var Grønland dækket af skov. Dengang levede der mastodonter. Det var et stort dyr, der lignede en elefant eller en mammut. Derfor kan man finde rester af træer nogle steder i Grønland, hvor der næsten ikke kan gro planter i dag, fordi det er så koldt. På billedet kan du se, hvordan Grønland måske så ud dengang.

I det her forløb skal vi se på, hvad der kan gøre, at jorden bliver varmere og koldere.

De klimaforandringer, der sker i dag, sker hurtigere end nogen-sinde før. Derfor giver de problemer for mennesker, som skal finde nye måder at leve på og også nye steder at leve. Klimaforandringerne sker mest, fordi mennesker gør nogle ting, som dyr ikke gør. Vi kører i biler, varmer vores huse op og flyver i flyvemaskiner. Derfor er det også os mennesker, som kan gøre noget for, at klimaforandringerne ikke bliver så store.

Opgave: Se filmen og svar på spørgsmålene.

Inden I ser filmen, skal i snakke om i klassen, hvad de her ord betyder:

1. Datering
2. Kontinent (i forhold til kontinentalpladernes vandring)
3. Klima
4. CO2
5. Koncentration
6. Ekstremt
7. Markant
8. Medgørligt

Se filmen: Lang gåtur (den ligger lidt nede på siden)

Snak i klassen om spørgsmålene:

• Fandtes der mennesker, dengang der levede dinosaurer?
• Hvorfor kunne de planteædende dinosaurer leve i Østgrønland for 214 mio. år siden, når der næsten ikke er nogen planter der i dag?
• Hvad er et super-kontinent?

Opgave til 2. og 3. klasse

Klimaforandringer handler ikke om, om vi får en varm eller kold sommer i år. Det handler for eksempel om, at hvis vi måler temperaturen hele året i ti år fra 2013 til 2023 og ser på, hvordan de temperaturer var. Så er de cirka 1 grad varmere end for 100 år siden, hvis vi ser på ændringer i alle temperaturerne. Men vi kan sagtens have meget kolde dage alligevel. Derfor taler vi om ’gennemsnits-temperaturer’. Man finder en gennemsnitstemperatur ved at kigge på et termometer mange gange og skrive temperaturen ned. Så ligger man temperaturerne sammen og dividerer med det antal gange, man har skrevet temperaturen ned.

Det skal i bruge:

• Mindst 6 termometre
• Papir og blyant
• En hel skoledag

1. Læg jeres termometer udenfor klasselokalet og vent ca. 1 minut.
2. Se hvad jeres termometer viser og skriv det ned.
3. Gå hver time ud og aflæs, hvad jeres termometer viser. Skriv det ned.
4. Når dagen er ved at være slut, regner i ud, hvad dagens gennemsnitstemperatur har været, ved at lægge alle temperaturerne sammen og dividere med antallet af aflæsninger.
5. Skriv jeres gennemsnitstemperaturer op på tavlen.
6. Er de cirka ens?
7. Hvis de er meget forskellige, så snak om, hvordan det kan være. Var der f.eks. nogle termometre, der lå i solen, mens andre lå i skygge?