Afsluttende opgave - Grønland og Færøerne i år 2100
Nu skal vi prøve at forestille os, hvordan Grønland og Færøerne kommer til at se ud, hvis klimaforandringerne bliver store. I skal læse et fremtids-billede og forestille jer, hvordan det kan se ud, inden I begynder på jeres tegning eller model. I skal også søge på internettet, hvis I gerne vil vide, hvilke dyr og planter, der vil kunne leve i Grønland og på Færøerne i fremtiden.
I kan enten lave fremtidsbilleder som modeller eller som tegninger. Hvis I skal lave modeller, kommer I til at skulle bruge en masse forskellige materialer. Så kan det være en god idé at starte med, at støbe en gibsform, som I kan bygge jers model ovenpå. Så er det også en god ide at have ler at bygge med.
I kan selv vælge, om I vil dele klassen ind i grupper, eller om alle skal arbejde på et eller flere fremtidsbilleder.
Læs fremtidsbillederne og tegn eller lav dem med dyr og planter.
Grønland i år 2100
Når klimaet bliver varmere i hele verden, er det ikke på samme måder alle steder. I Grønland stiger temperaturen mere end de fleste andre lande. Det er fordi den hvide is og sne ikke holder på varmen på samme måde som mørk jord. Når is og sne smelter og efterlader mørk jord tilbage, vil temperaturerne derfor stige ret meget,
Hvis det ikke lykkes at begrænse klimaforandringerne, kan temperaturen i 2100 være steget med 8 grader i Grønland, og det vil regne mere end i dag.
Der er ikke længere permafrost i jorden og indlandsisen smelter hurtigt. Når indlandsisen trækker sig tilbage, åbner der sig et landskab med mange søer og dybe fjorde. Grønland bliver til et ørige.
Grønland er nu et klippefuldt land, med et klima, der er næsten lige så varmt som Danmark er i dag, selvom det regner mere.
Unge skove er vokset frem og dyr, vi kender fra Danmark, Norge og Sverige er blevet sat ud i fjordsystemet omkring Nuuk, mens Arktiske dyr som rensdyr, moskusokse og fjeldræv er vandret nordpå efter et koldere klima.
På himlen er det også kendte fugle som solsort, husskade og allike vi møder. Og så er tranen begyndt at komme til Grønland om sommeren for at yngle.
Havet omkring Grønland i år 2100
Havniveauet er steget med over 1 meter og temperaturen i havet omkring Grønland er i gennemsnit steget med 6 grader. Fordi indlandsisen smelter og ferskvand herfra løber ned i havet, er havet omkring Grønland blevet mindre salt.
Makrel er blevet den vigtigste fiskeart i det grønlandske fiskeri, og man kan også fange verdens dyreste fisk, blåfinnet tun, som kan veje op til 250 kilo. Torsk nyder også godt af de varmere temperaturer i havet, og vandplanter har fået det nemmere, fordi der ikke er så meget havis til at skygge for solen.
Dybvandsrejen og hellefisken, som før var de vigtigste arter, som Grønland solgte til resten af verden, kan nu kun findes i det nordligste Grønland. Dybvandsrejens larver klækker for tidligt i det varme vand og hellefisk trives i områder med mange isbjerge.
Narhvaler, Grønlandshvaler og Hvidhvaler er nu næsten helt forsvundet fra havet omkring Grønland, mens marsvinet og pukkelhvaler trives fint i det varmere vand.
Færøerne år 2100
På Færøerne er temperaturen allerede steget med 1 grad over de sidste 35 år og i år 2100 er det blevet 6 grader varmere i landet. Nu kan temperaturen sammenlignes med Tyrkiet og Albanien. Til gengæld er det også begyndt at storme mere.
Den barske vind gør det fortsat svært for træer at gro, men der, hvor klipperne danner læ, vokser små klynger af træer frem.
Folk på Færøerne er begyndt at plante æble, kirsebær og ferskentræer på steder med læ for vinden, og hvor fårene ikke får lov til at gå.
Ved vandløb er der blevet sat oddere ud, som jager de ørreder, der lever her.
Små flokke af rådyr er også kommet til og kaniner trives i huler langs bakkerne.
Havet omkring Færøerne år 2100
Havet omkring Færøerne er også blevet 5-6 grader varmere, og Lunden, som allerede er ved at forsvinde i dag, og mallemukken er forsvundet fra Færøernes kyster og er trukket længere nordpå.
Sulen kan stadigvæk findes på jagt efter små fisk og blæksprutter i havet omkring Færøerne, eller på reder ved de stejle klippeskrænter ud mod havet.
Pelikaner sidder nu på klipperne, når de ikke er ude at fange fisk i vandet. Både på klipperne og i vandet får pelikanerne selskab af søløver, som er kommet fra USA til Færøerne, for at jage makrel, sardiner og blæksprutter.
Søløverne har trukket flere spækhuggere ind mod kysten ved Færøerne, hvor spækhuggerne kan få sig en bid søløve, hvis de er hurtige, for søløver kan bevæge sig gennem vandet med 40 km i timen.
Nogle gange møder man havskildpadder i de Færøske fjorde. De er begyndt at yngle på øernes få strande, hvor skildpadderne graver deres æg ned i sandet.