Moderne grønlandske mineprojekter

Grønland har nogle af verdens ældste bjerge. Fordi mineraler ofte bliver dannet gennem langvarige processer i undergrunden, er Grønland rig på mineraler. Til gengæld er der en meget begrænset infrastruktur i Grønland samt kæmpe afstande og et koldt klima.

I Grønland har der været en række ’moderne’ mineprojekter, som fandt sted efter industrialiseringen i Danmark i midten af 1800-tallet. Denne udnyttelse af råstoffer er kendetegnet ved, at der blev brugt maskiner og at minearbejderne var professionelle arbejdere uden andet erhverv. Fordi Danmark på dette tidspunkt havde koloniseret Grønland, var det den danske stat og danske firmaer, der stod for udnyttelsen frem til 2. verdenskrig og også til dels efter.

I dag er det typisk firmaer fra udlandet, som køber licens af Grønlands Selvstyre til at undersøge og udnytte forekomster af værdifulde råstoffer. Disse firmaer har typisk erfaring med udvinding af en bestemt type råstoffer i andre lande.

Inden et firma kan få tilladelse til at udnytte en forekomst, altså rent faktisk at lave en mine, der producerer råstoffer eller malm, skal de underskrive en IBA-aftale. Det er en aftale mellem mineselskabet, kommunen hvor minen skal ligge og det grønlandske selvstyre. IBA-aftalen skal f.eks. sikre, at der stilles krav om naturbeskyttelse, brug af grønlandske arbejdskraft og grønlandske firmaer som underleverandør. På den måde forsøger man at sikre, at det grønlandske samfund får mest muligt ud af minedriften og færrest mulige negative konsekvenser. Og det er noget, der optager folk i Grønland. For selvom man gerne vil have flere penge i statskassen og blive mere uafhængige af bloktilskud fra Danmark, så er naturen en vigtig del af de fleste grønlænderes hverdag og selvforståelse, og noget de færreste vil ofre selv for milliarder af kroner.

Kryolitminen i Ivittuut

Den ’moderne’ minedrift i Grønland begyndte med kryolitminen i Ivittuut i 1854. Inuit havde kendt til forekomsten af det hvide, bløde og tunge mineral og brugt det som vægt i fiskeredskaber og til at blande op med snustobak. I 1854 startede en industriel brydning, som fra 1859 blev forarbejdet på Øresunds Chemiske Fabriker i København med henblik på produktion af soda og alun. Soda var en form for pletfjerner og alun kunne bruges til at farve stof og andre tekstiler.

Produktionen af soda stoppede i 1894, men nu havde man til gengæld fundet ud af, at kryolit kunne bruges til at fremstille aluminium, som er det lette metal sodavandsdåser er lavet af. Under 2. verdenskrig blev produktionen af aluminium vigtig, fordi man brugte metallet til at bygge fly. Her kom kryolit også til at spille en afgørende rolle for det grønlandske samfund, fordi man kunne sælge kryolit til USA, som så til gengæld leverede varer til Grønland i en periode, hvor forbindelsen til Danmark var brudt pga. Nazitysklands invasion af Danmark.

I 1987 var kryolitforekomsten ved at være opbrugt, og minen lukkede. Da havde men brudt ca. 3,5 mio. tons kryolit og i perioden 1854-1987 var kryolit Grønlands vigtigste eksportvare. Aluminium bliver i dag fremstillet med kunstig kryolit, da der ikke er fundet andre forekomster, det kan betale sig at udnytte.

Maarmorilik og Den Sorte Engel

I 1933 startede et marmorbrud ved Maarmorilik nord for Uummannaq i Nordvestgrønland. I denne forbindelse blev der etableret en mineby med et kajanlæg, hvor man kunne udskibe marmorblokke.

Marmor er en bjergart, der dannes under særlige forhold under jordskorpen. Stentypen er blevet anvendt af mennesker i tusindvis af år som byggemateriale.

I 1973 begyndte desuden udvinding af primært zink og bly fra fjeldet overfor marmorbruddet. Indgangen til minen, hvor der blev udvundet zink, bly, sølv og jern, ligger 750 m. over havets overflade og gangene går 5 km ind i fjeldet. En kabelbane førte op til minen hen over fjorden fra minebyen.

Frem til 1990 blev der brudt 12 mio. tons zink fra åren, men da kom prisen på zink og bly så langt ned, at minen lukkede. I 2010 forsøgte man at genåbne minen, men den er stadigvæk ikke kommet i egentlig produktion.

Der er fortsat forhøjet bly- og zink-forurening i fjorden omkring minen, primært fra et koncentrationsanlæg, hvor man fraskilte de bly- og zinkholdige dele af malmen, og ledte tailings, altså restproduktet, ud i fjorden.

Qullissat – Minebyen, der ikke ville dø

I 1924 etablerede den danske stat et kulbrud på Diskoøen i Vestgrønland. I den forbindelse blev der etableret en by omkring minen, der fik navnet Qullissat. Formålet med minen var at forsyne Grønland med eget kul, der skulle bruges til opvarmning af bygninger.

Kul består af sammenpressede planterester fra fortiden, som kan afbrændes til både opvarmning og produktion af elektricitet. Ligesom olie er det et fossilt brændsel, som udleder CO2 fra undergrunden ud i atmosfæren.

Da Qullissat var på sit højeste i 1960’erne, boede der 1400 mennesker i byen. Det gjorde på dette tidspunkt byen til den tredje største i Grønland. Derudover var Qullissat en unik by, fordi indbyggerne primært var arbejdere og ikke fisker-fangere som andre steder i Grønland. Derfor fik Qullissat stor kulturel og politisk betydning, fordi arbejdere havde brug for underholdning men også faglig organisering. Det første moderne grønlandske band, Vaigat-orkestret, blev dannet i Qullissat i slut 1950’erne og den første grønlandske arbejder-demonstration blev afholdt i 1947.

I 1972 lukkede den danske stat minen, med den begrundelse af olie var blevet en vigtigere brændsel end kul og underskuddet voksede. De beboere, som ikke selv valgte at flytte inden lukningen, blev forflyttet til andre steder i Grønland, ofte med store sociale konsekvenser for familierne. Lukningen af Qullissat har enorm symbolsk betydning i Grønland, som en uønsket konsekvens af dansk styring af Grønland. Der er stævner hver sommer ved den nedlagte by og flere toneangivende politikere i Grønland kommer fra Qullissat bl.a. tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist.

Opgave

Det grønlandske band Small Time Giants, har lavet en sang og musikvideo med titlen ”3-9-6-0”, som var postnummeret for Qullissat. Musikvideoen er instrueret af den kendte kunstner Inuuteq Storch. Se den og diskuter spørgsmålene.

Medlemmerne af Small Time Giants er fra Sydgrønland langt fra Qullissat. Men hvordan kan det være, den første sætning i sangen lyder: ”They can tear down the town, that we grew up in.”?
Hvad symboliserer tøjskiftet i musikvideoen?
Hvorfor spiller alle de gamle filmklip i musikvideoen baglæns?
Hvad er det for et klip med en tale, der optræder i sangens kontraststykke?
Hvad betyder den allersidste scene i musikvideon?

Blyminen ved Mestersvig

Mestersvig er en lufthavn i Nordøstgrønland som i dag bemandes af forsvaret og bl.a. benyttes af slædepatruljen Sirius. Den 1800 meter lange gruslandingsbane blev dog anlagt i forbindelse med etableringen af en blymine, som var aktiv fra 1952-1963 under Nordisk Mineselskab A/S, der var delvist eget af den danske stat. I denne periode blev der brudt 500.000 tons malm. Minen blev lukket, fordi den blev vurderet til at være udtømt.

Bly er et blødt og tungt metal, som f.eks. bruges i en række byggematerialer og ledninger. Det er ikke et meget kostbart metal, men til gengæld er det meget anvendt.

Nalunaq-minen: Det grønlandske guld

Nalunaq-minen er en guldmine, der åbnede i Sydgrønland i 2004 og nåede at producere 11 tons guld, inden minen igen lukkede i 2013. Årsagen til lukningen var, at guldpriserne var faldet, og at det derfor ikke kunne betale sig at fortsætte udnyttelsen.

Priserne på verdensmarkedet er ofte en vigtig faktor i forhold til minedrift i Grønland, hvor den manglende infrastruktur og afsides placering gør, at det er dyrere at udnytte ressourcer end andre steder. Ofte skal man bygge havneanlæg og barakker, for at minen kan drives, og transport til og fra Grønland er desuden dyrt. Derfor skal verdensmarkedspriserne ofte være høje, for at det kan betale sig at have minedrift i Grønland.

Priserne på guld er igen steget og firmaet Amaroq Minerals planlægger at genåbne minen indenfor en nær fremtid, idet de vurderer, at der fortsat er store guldforekomster i området og flere steder i Sydgrønland i det hele taget.

Guld er et blødt metal, der selvfølgelig bruges til smykker, blandet op med kobber og sølv, men også i teknologi, fordi guld har gode egenskaber som elektrisk leder.

Olivin-minen ved Seqi

Fra 2005 til 2009 producerede det svenske firma Seqi Olivine A/S 1 million tons olivin-malm fra 2005-2009 i Fiskefjord nord for Nuuk. Det var nødvendigt at etablere både havn og mineby, for at starte produktionen, Minen havde i produktionsperioden ca. 30 ansatte. Minen lukkede fordi olivin-priserne på verdensmarkedet blev for lave.

Olivin er et almindeligt mineral i jordens øverste lag. Det kan bruges som støbesand, smykkesten og til udvinding af magnesium. Olivin har evnen til at optage CO2 fra luften, når det omdannes til magnesium. Dette foregår som en naturlig proces, men forskere arbejder på at skabe mere effektive processer, hvor dette kan være med til at løse klimakrisen.

Uranminen ved Kuannersuit

Uranminen ved Kuannersuit, også kendt som Kvanefjeldet, var i første omgang aktiv fra 1979-1982. Her blev der udvundet 10.000 tons malm fra minen, som blev brugt på Forsøgsstation Risø, nord fra Roskilde, der testede brug af atomenergi fra 1957 til 2001.

I 2007 fik det australske selskab Greenland Minerals and Energy tilladelse til at efterforske ved Kuannersuit med henblik på udvinding af sjældne jordarters metaller. Sjældne jordarters metaller dækker over 17 grundstoffer, der især anvendes til fremstilling af magneter og batterier, som er vigtige i produktion af telefoner, computere og elbiler.

Efter tre års undersøgelser nåede Greenland Minerals and Energy frem til, at Kuannersuit indeholder et af verdens største forekomster af sjældne jordarter, og at der vil kunne drives en mine der i 23 år. De nåede også frem til, at de sjældne jordarter ikke vil kunne udnyttes, uden at der ville være en biproduktion af uran. Derfor var det en nødvendighed for udvindingen, at Grønland skulle opgive sin 0-tolerence over uranudvinding.

I 2013 ophævede den grønlandske regering denne 0-tolerance, med forventning om store indtægter til den grønlandske stat, som følge af et mineprojekt ved Kuannersuit. Men beslutningen mødte store folkelige protester. Nogle eksperter og store dele af befolkningen forventede massiv forurening fra minen, og mulighed for katastrofale følger for byen Narsaq, der ligger ved siden af Kuannersuit.

Under valget i 2021 var genindførsel af 0-tolerancen ved minedrift et centralt spørgsmål. Partiet IA (Inuit Ataqatigiit) gik bl.a. til valg på at lukke for planerne for Greenland Minerals and Energy ved Kuannersuit. For bare anden gang i Grønlands historie, lykkedes det IA at vinde regeringsmagten, hvorefter de hurtigt genindførte 0-tolerencen. Greenland Minerals and Energy har dog nu krævet en erstatning på næsten 80 milliarder kroner fra Grønland og Danmark, fordi deres mineprojekt er blevet stoppet. Det svarer ca. til hvad Grønland modtager i bloktilskud fra Danmark på 20 år.

Rubin-minen Aappaluttoq

Det er ikke helt usædvanligt at finde rubiner, når man vandrer i de grønlandske fjelde. Lokale stensamlere og smykkemagere i bygden Qeqertarsuatsiaat har vidst, hvor de skulle finde de små røde ædelsten, som er det næsthårdeste mineral efter diamant.

I 2015 startede firmaet True North Gems udvinding af rubiner ved en mine sydøst for Qeqertarsuarsiaat, men firmaet gik konkurs i 2017. Herefter overtog det norske LNS Greenland produktionen, senere under firmaet Greenland Ruby, men økonomiske vanskeligheder har fulgt projektet. I 2022 lukkede minen for brydning af malm, fordi rubinerne hobede sig op på et lager uden at blive solgt. I 2024 gik selskabet konkurs.

Den grønlandske guldsmed Nadja Arnaraq Kreutzmann har arbejdet rigtig meget med de grønlandske rubiner og andre grønlandske smykkesten. I denne film kan du se og høre om hendes helt særlige arbejde som Grønlands eneste guldsmed.

Opgave:

Gå sammen i grupper på 3-5 elever og diskuter spørgsmålene. Saml op på det sidste spørgsmål i plenum i klassen.

Hvilke materialer fra Grønland bruger Arnaaraq i sine designs?
Hvad er fordelen ved at bruge materialer til smykker fra Grønland?
Hvilke materialer kan man finde eller udvinde i Danmark, som kan bruges til smykker?

Anorthosit-minen ved Qaqortorsuaq

80 km fra Grønlands vigtigste lufthavn Kangerlussuaq, ligger den eneste mine i Grønland, som i skrivende stund er i produktion. Her udvinder mineselskabet Lumina bjergarten anorthosit, som indeholder flere forskellige mineraler. Anorthosit bruges til at fremstille forskellige materialer, f.eks. glasfiber og maling. Men man har også fundet ud af at producere en meget mere klimavenlig cement gennem brug af anorthosit. Produktion af cement står for ca. 5% af verdens samlede CO2-udslip.