Fiskefartøjer og fiskemetoder

I Grønland og på Færøerne er der en del selvstændige fiskere og fangere, som har en mindre båd, som de bruger til at fiske tæt på land. I Grønland er det meget åbne joller af typen Poca, der er populære til dette. De bliver brugt til at fiske med gællenet, langline og til at pilke med. Det smarte ved de små både og joller er, at de kan komme hurtigt rundt alle steder. Til gengæld kan de ikke have så mange fisk ombord, og de har heller ikke ismaskine eller fryserum til at holde fisken frisk. De skal altså hurtigt ind til land med fisken, hvis det er varmt.

I filmserien her, kan I se og høre fakta om de tre vigtigste fiskearter i det grønlandske fiskeri. I hører også om, hvordan man fanger dem, og hvorfor de er sunde at spise.

Pilkning

Når jollefiskere pilker, fungerer det ligesom, hvis du selv har været ude at pilke torsk. Man sænker en krog med madding eller snydemadding ned på bunden af fjorden. Så trækker man lidt op, så krogen ikke er helt ned på bunden, og hiver op og ned i snøren, indtil en fisk bider på. Det er meget torsk og torskefisk man fanger på den måde. Som I så med den første film fra Færøerne, er der også moderne metoder til dette, hvor det er en computer, der styrer pilkningen.

Det smarte ved pilkning er, at man kun fanger fisk, der er store nok til at bide på krogen, at man stort set ikke skader havbunden og at man ikke behøver en masse dyrt udstyr. Det besværlige er, at der kan være langt ned til bunden, og det kan være hårdt at trække linen f.eks. 100 meter op, hver gang der er bid. Man kan heller ikke fange så mange fisk af gangen, selvom der godt kan være f.eks. 5 kroge på den samme line.

Langline

Langline er også en teknik man bruger både på Færøerne og i Grønland. Man har en lang stærk line eller snor, og på den sætter man en masse mindre liner med en krog for hver ende. På hver krog sætter man madding. Enderne af linen holder man nede på bunden med ankre og så sætter man minimum én snor op til en bøje eller et flag. Man lader så linen stå i mindst et par timer, inden man trækker det hele op igen og tage fiskene af krogene, når de kommer op.

Langline går stort set heller ikke skade på havbunden og man fanger også kun fisk af en pæn størrelse, hvis krogene er store. I Grønland kan man desuden sætte langliner fra et hul i isen, ved at have en metalplade for enden, som trækker linen ind under isen, så den ikke bare lægger sig i en bunke under hullet. Det besværlige er, at man skal sætte madding på alle kroge, hver gang man vil sætte sin langline. Man fanger også nogle gange fisk, som man måske ikke er så interesserede i. F.eks. kan man fange grønlandshajer med langline.

Gællegarn    

Et gællegarn er et fiskenet man sætter ned i vandet. De fisk, der svømmer ind i nettet, og som er store nok til at blive fanget i nettets masker, kan man så trække op med nettet.

Der er grundlæggende to typer gællegarn – bundgarn og overfladegarn. Et overfladegarn har nogle tykke punktoner på øverste snor, som gør, at den lægger sig i overfladen, mens den nederste snor indeholder f.eks. bly og derfor synker ned mod bunden. På den måde er det fisk, der lever ved havoverfladen, som svømmer ind i garnet. Det kan f.eks. være sild eller makrel.

Et bundgarn er så tungt, at den nederste snor synker helt ned til havbunden, mens den øverste snor er så let, at den vil strække sig op mod overfladen. På den måde fanger man fisk, som lever nede ved bunden. Det er f.eks. torsk, kuller, havkat og stenbider. Bundgarn forankrer man altid i begge ender mens overfladegarn godt kan flyde rundt og fange fisk uden et anker ned til bunden.

Gællegarn er smarte, fordi de fanger alle fisk af en vis størrelse, som svømmer ind i dem, uden at man skal bruge madding. De kan til gengæld også fange en masse tang, krabber, koraller og andet, som man ikke er interesseret i, og som det kan tage lang tid at få ud af nettet, når de skal gøres klar til næste fisketur. På den måde kan gællegarn også komme til at gøre skade på havbunden og give bifangst, altså at man fanger fisk, som man egentlig ikke er interesseret i.    

Fiskekutteren

Ligesom i Danmark bruger man også fiskekuttere i Grønland og på Færøerne. De kan komme længere ud på havet end joller og små fiskerbåde, og man kan tage ture, som tager flere dage og sove på kutteren. Fiskekuttere kan også have is under dæk, så man kan holde fisken kold på turen, og så kan der være ret meget fisk på en fiskekutter. De fleste fiskekuttere har et mandskab på flere personer. Nogle gange ejer de kutteren sammen, andre gange er den ejet af én af dem eller et firma, som har flere fiskefartøjer.

I filmen her kan du høre om kutteren Auvek, som blev den første kutter i Grønland, der var ejet af grønlændere. 

Opgave:

• Lav en liste med de forskellige dyr og arter, som Auvek blev brugt til at fange gennem tiderne.
• Hvilke af dyrene og arterne har du selv smagt?

Tejner

Fiskekuttere fisker med langline, gællegarn, tejner eller trawl. Joller kan egentlig også godt fiske med tejner, men de fylder så meget, at de ikke gør det så tit.

Tejner er fælder, som man bruger til at fiske krabber og hummere med. De er normalt lavet som bure med madding, hvor der er indgange, som skaldyrene godt kan finde ud af at komme ind ad men har sværere ved at komme ud ad. Kutteren sænker en hel række af tejner ned på bunden af havet og lader dem stå et døgns tid. Så bliver burene trukket op igen og tømt for indhold. På den måde fanger man både snekrabbe i Grønland og jomfruhummer på Færøerne. Det er begge meget delikate skaldyr, som er mange penge værd.

Trawleren

Nogle af de rigeste mennesker på Færøerne og i Grønland er ejere eller medejere af trawlere. Trawlere er store skibe, som fisker ved at trække enorme net efter sig, som sier vandet for fisk. På den måde kan man fange store mængder fisk og rejer, og nogle trawlere kan sende fangsten direkte til en fiskefabrik under dæk. Her bliver fisken ordnet, pakket og frosset, så den er klar til at blive sendt ud i butikkerne, når trawleren kommer til land. Til gengæld er trawlere ofte afsted i over en måned og har et mandskab, som tæller ca. 30 mennesker. Det er altså noget helt andet at arbejde på en trawler, end at være selvstændig jollefisker.

Trawl

Man kan trawle både i de frie vandmasser og på bunden af havet. Det kommer an på, hvilke fisk man vil fange. Hvis man bare er ét trawlskib, sætter man nogle store metalplader på hver side af nettet som kaldes trawl-døre. De holder nettets sider bredt ud men giver en masse modstand, som koster meget brændstof at trække afsted. Derfor laver mange færøske trawlere dobbelt-trawl, hvor to skibe har fat i hver sin side af nettet og trækker det afsted imellem sig.

Når man trawler på bunden af havet, skraber trawldøre og net hen over bunden. På den måde får man lavet meget skade på havbunden og skader altså også de fisk og dyr, man egentlig ikke vil fange. Tidligere fangede man også større fisk i nettet, når man egentlig var ude efter rejer, men i dag er der lovgivning om at bruge sorteringsgitre over indgangen til nettet, så store fisk sorteres fra. På den måde begrænser man noget af skaden ved trawling.

Trawling er vigtigt for det grønlandske rejefiskeri, og rejen er den vigtigste art i Grønland, men man fanger flere forskellige af de vigtigste arter med trawling i Grønland og på Færøerne både torsk, hellefisk, blåhvilling og makrel.     

På videoen herunder kan du få en rundvisning på den nyeste trawler i den færøske fiskeflåde – Christian í Grótinem. Den kostede over 300 millioner og har træningsrum, biograf of spabad.

Grønland og Færøerne har et stykke fælle fiskerihistorie, fordi Færøerne har haft fiskestationer i Grønland. I klippet her kan du høre Jeppe Lorenzen fra Grønlands Nationalmuseum fortælle om et af de her helt særlige steder kaldet Nordafar. 

Opgave:

Sæt jer sammen i grupper på 3-5 elever.

• Diskuter, hvorfor nogle folk i Grønland syntes at Nordafar var en dårlig ide.
• Diskuter, hvorfor andre i Grønland måske kunne synes godt om Nordafar.
• Snak om, hvordan I tror, det har været at være færøsk fisker i Nordafar.