Menu

Vi søger ny studentermedarbejder til vores butik NORDLYS - Art, Design & Kunsthåndværk

Står du og mangler et job ved siden af dit studie og har du lyst til et alsidigt job i Nordatlantisk Hus?

Som studentermedarbejder i Nordatlantisk Hus vil dine primære arbejdsopgaver være i vores butik NORDLYS – Art, Design & Kunsthåndværk.

Du skal være super-servicemindet, da det er vigtigt for os, at alle gæster i Nordatlantisk Hus bliver modtaget med et smil en lille hilsen og professionel betjening.

Butikken er et showroom for design og kunsthåndværk fra Nordatlanten og samtidigt en reception for Nordatlantisk Hus’ andre gæster.

Det er derfor vigtigt, at holde sig orienteret i husets arrangementer til hver en tid.

Eksempel på arbejdsopgaver:

· Ekspedition i butikken
· Holde orden i butikken, lager og området omkring butikken
· Være med til optælling af varer
· Tage godt imod alle gæster
· Opsætning af varer, rengøring og oprydning
· Praktiske ad hoc opgaver i forbindelse med kulturelle aktiviteter og i den anledning skal du være villig til at tage aften- og weekendvagter.

Vi søger en medarbejder som:

· helst har erfaring fra butik
· har en god sans for service
· er imødekommende og har let til smil
· er professionel i sit udgangspunkt
· kan arbejde selvstændigt, da du ofte står alene i butikken
· er nysgerrig på Nordatlanten
· er over 18 år

Du skal være fleksibel og åben overfor nye opgaver og parat til at lave lidt af hvert og have mindst 2 år tilbage af din uddannelse.
Hvis du har nordatlantisk baggrund og kan tale både dansk og enten grønlandsk, færøsk eller islandsk, vil det være rigtig godt (men ikke et krav).
Arbejdstiden varierer og er primært fordelt på fredage kl. 12.45 – 18.15 og lørdage kl. 11.45 – 15.45. Sporadiske vagter.
Derudover efter aftale i forbindelse med arrangementer i huset.
Løn efter gældende overenskomst.

Hvis dette lyder som noget for dig, så send en kort skriftlig ansøgning og dit CV på mail til Anja Littau Due – Butiksansvarlig:

abl@dgh-odense.dk