torsdag 08. maj kl 16.00 - søndag 31. august
Udstillingsåbning den 8. maj kl. 16-18
Nordatlantisk Hus er vært for forfriskninger ved receptionen, og kunstneren vil være tilstede.
Værkerne i denne udstilling er inspireret af Sunna Ósks rejser og oplevelser i Grækenland sat i kontrast til hendes opvækst i Island og hendes nuværende liv i Danmark.
Malerierne afspejler hendes tanker om livets gang, vores behov for kontrol, de forskellige veje man kan vælge og det sociale pres i de nordiske lande, for at vælge én vej frem for en anden.
Sunna Ósk Þorvaldsdóttir er uddannet industriel designer. Hun har boet i Odense siden hun dimitterede fra Designskolen Kolding i 2019.
Hun arbejder med design og kunst på tværs af forskellige medier.
Du kan opleve udstillingen på 2. sal i Nordatlantisk Hus i perioden 8. maj 2025 - 31. august 2025.