torsdag 06. juni - mandag 07. oktober
I naturen, af naturen...
Udstilling på 2. sal i Nordatlantisk Hus
Åbent i hverdage til kl. 14 (torsdag til 18)
I udstillingen “I naturen, af naturen...” præsenterer Edith Mørkøre abstrakt og ekspressionistisk kunst inspireret af den færøske natur, dens strukturer og spor som hun omgiver sig med.
Edith siger: Jeg bor midt i det storslåede intense færøske landskab, som skiftevis viser sig fra sin stille og smukke side i kontrast til en barsk og dramatisk natur. Kontraster, former, farver, vækst og årstider er noget af det som altid har givet inspirationen i min kunst.
Teknikkerne, som Edith har benyttet sig af i denne udstilling, inkluderer kobber ætsninger, carborundum-dybtryk og uld-monotypier.
Edith driver eget atelier på Argir (Tórshavn) hvor hun udstiller og arbejder med egen kunst. Desuden har Edith flere udstillinger rundt omkring på Færøerne og i Danmark bag sig.