Menu

onsdag 21. februar kl 19.30 - kl 20.30

Koncert med Islændingekoret

GRATIS ADGANG

Koncerten afholdes i stueetagen.

 

Islændingekoret er et kor bestående af islændinge i Aarhus og omegn. Koret har eksisteret siden 2015 og er vokset både i størrelse og kvalitet siden. I dag tæller koret ca. 24 medlemmer, og det synger et varieret repertoire af a cappella-musik. Korets hoved fokus er islandsk klassisk musik og folkemusik. Islandsk kormusik er kendetegnet ved inderlighed med en snært af melankoli samt en stolthed over det islandske sprog. Netop sproget, som er bevaret næsten uændret siden vikingetiden, er et omdrejningspunkt for musikken. Det islandske og det danske sprog har fælles rødder i oldnordisk, og derfor er der mange ord der minder om hinanden.

I Island er der en stærk tradition for korsang. Det er det land, hvor der findes det højeste antal kor per indbygger i verden. Når islændinge vælger at bosætte sig i udlandet, er det derfor ikke ualmindeligt, at de vedligeholder deres forbindelse til landet ved at synge i islandske kor. I Danmark alene findes der fire islandske kor, hvoraf tre er i København.