Menu

onsdag 02. oktober kl 09.00 - kl 13.00

 

KLIMA SKOLEEVENT

Lær om klimaforandringer og klimaløsninger - og kom og byg jeres bud på et nyt klimaformidlingscenter ved Nordatlantisk Hus i Odense

Målgruppe: 7., 8., 9. og 10. klasser fra skoler i Odense

Tilmelding: Eventet er allerede fyldt op af tilmeldte skoleklasser. Din klasse kan komme på venteliste og blive tilmeldt, hvis vi får afbud.

Kontakt: Torben Jarlstrøm Clausen

               Tlf.: 52101223

               Mail: tjc@dgh-odense.dk

 
Vi vil gerne høre elevers ideer til, hvordan vi kan lave et klimaformidlingscenter ved Nordatlantisk Hus. Derfor inviterer vi odenseanske udskolingsklasser til at designe og fremstille en model af genbrugsmaterialer af deres bud på det nye center. Workshoppen inkluderer oplæg, hvor eleverne kan blive klogere på klimaforandringer og
klimaløsninger.


Skoletilbuddet indeholder tre elementer:

Introduktion 

• Aktiviteter i Nordatlantisk Hus og sammenhæng til Odense Havn
• Natur, kultur, samfund, arkitektur og erhverv i Nordatlanten og Arktis 

Undervisning

• Hvorfor har vi klimaforandringer, og hvilke klimaforandringer ser vi typisk i Nordatlanten og Arktis?
• Hvilke klimaløsninger findes generelt og i Nordatlanten og Arktis?
• Hvilke klimaløsninger og bæredygtige materialer kan man typisk bruge i forhold til nye bygninger?

Workshop

Eleverne vil arbejde innovativt og entreprenant med spørgsmål som fx:

• Hvordan kan det nye klimaformidlingscenter se ud arkitektonisk?
• Hvordan kan centret blive klimavenligt, både når det laves og bagefter?
• Hvilke aktiviteter kan vi have i det nye center, som gør, at publikum bliver klogere på klimaforandringerne og klimaløsninger?
• Hvilke aktiviteter kan vi have, som gør, at publikum kan ændre deres vaner i en mere klimavenlig retning, når de kommer hjem?

I workshoppen vil der være fokus på samspillet mellem ide, tanke, handling og det færdige produkt. Gennem designprocessen vil eleverne arbejde undersøgende, problemsøgende og evaluerende med en kreativ, innovativ og entreprenant tilgang. Guidet af undervisere fra ReMida Center Odense vil eleverne arbejde med overskudsmaterialer fra lokale virksomheder, som eleverne med deres kreativitet og fantasi giver nyt liv.


Som undervisere vil eleverne møde skole- og klimaformidler Andreas R. Otte og projektmedarbejder Torben Jarlstrøm Clausen fra Nordatlantisk Hus, og derudover to undervisere fra ReMida Center Odense.
ReMida Center Odense arbejder med at designe og skabe nye ting ud af kasserede materialer, fejlproduktioner og andre ting, der umiddelbart kan synes værdiløse.
www.remidaodense.dk

Download flyer her