Menu

onsdag 20. november kl 19.00

Nordatlantens betvingere - Vikingeskibets oprindelse og hvordan dragen fik sin vinge

Kom til foredrag i Nordatlantisk Hus med museumsinspektør, Morten Ravn, fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

 

2. sal i Nordatlantisk Hus
Billet: 50 kr.

Køb billet på NemTilmeld HER

Gennem imponerende og dristige sørejser koloniserede vikingetidens skandinaver øerne i Nordatlanten. Men hvad drev dem? Var det eventyrlyst? Økonomisk gevinst? Eller måske nød? Og hvordan var det overhovedet muligt?

Det er ikke let og ufarligt at besejle de nordatlantiske farvande. Det har krævet fremragende håndværkere at bygge skibe, der kunne klare mosten, og søfolk med evner ud over det sædvanlige til at navigere skibene og deres last sikkert i havn.

Alt det skal vi se nærmere på i dette foredrag.

Vi starter i jernalderens innovative bådebygningsmiljøer, der skabte grundlaget for vikingetidens yderst sødygtige skibe med sejl. Og vi slutter med vikingetidens afslutning i det 11. århundrede, hvor skibenes design er blevet bemærkelsesværdigt specialiserede, og hvor en professionel søhandel i Nordatlanten for alvor vokser frem. 

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Bådlaug Frigglauget.
Der kan købes kaffe og kage under arrangementet.