Menu

torsdag 18. april kl 19.00 - kl 21.45

Det Store Bogshow i år med Fríða Ísberg

Køb billet HER

Det Store Bogshow foregår i Magasinet i Odense. Showet er Odense Bibliotekernes årlige fest og igen i år samarbejder Nordatlantisk Hus og bibliotekerne om at præsentere en nordatlantisk forfatter. 


Fríða Ísberg (f. 1992) er islandsk forfatter bosat i Reykjavík. Hun har tidligere udgivet novellesamlingen Kláði (d. Kløe) og de to digtsamlinger Slitförin (2017) og Leðurjakkaveður (2019).
Hendes arbejde har været nomineret til Nordisk Råds litteraturpris (2020) og vundet Fjöruverðlaunin-prisen (Kvindernes litteraturpris), Den P.O. Enquist-prisen samt Den islandske boghandlerpris.

I 2023 udkom hendes første roman Mærket, og den er solgt til oversættelse i 18 lande.

Øvrige gæster i år er Kim Blæsbjerg, Helle Helle, Thomas Bo Larsen, Kristian Bang Foss og Nadia Kløvedal. De kommer alle på scenen til at fortælle om deres bøger og forfatterskab.

I år vil Bog og Idé i Vestergade sælge bøger af de deltagende forfattere og der vil være mulighed for signering. 

 

Mærket udgives i Danmark på Gyldendal, og de skriver om romanen: 

I en nær, dystopisk fremtid i Reykjavik afgør en empatitest, hvem der regnes som fuldbyrdede medlemmer af samfundet – hvem der får mærket – og hvem der dømmes til at leve som marginaliserede outsidere. 

Empatitesten er en revolutionerende social teknologi, der kan bedømme en testtagers tendens til empati og amoralsk adfærd. Hvis man dumper testen, tilbydes et helt arsenal af behandlingsformer og ressourcer. Et særligt tilpasset forløb med medikation og terapi sættes i søen – og forløbet følges nøje, så al anti-social adfærd identificeres.

 

Mærket er en foruroligende aktuel roman, der sætter spørgsmålstegn ved, hvad empati er, hvordan vi definerer vores fællesskaber, og hvor grænsen mellem inkluderende politisk korrekthed og benhård eksklusion går. Læs mere her