lørdag 09. marts kl 16.00 - kl 18.00
Bogforedrag og udstilling af Anna Marie Andersens bog ”Uægte datter af soldater expedition”
Bogforedraget er gratis og afholdes i Butik Nordatlanten
“Uægte Datter af Soldater Expedition” er Anna Marie Andersens tredje og sidste bind i erindringstriologien, der begynder med en dyb refleksion over hendes liv og forpligtelsen til at dele det gennem denne bog.
Født i 1954 som næstældste i en søskendeflok på seks piger i Dramstrup, oplevede hun en kompleks barndom som datter af en grønlandsk inuit-mor og en dansk far, der rejste til Grønland i 1950’erne som en del af daniseringen. Historien fortsætter med hendes dristige skridt til Sydengland i 1993 med sin danske mand og deres datter for at realisere drømmen om at eje et mikrobryggeri.
Trods udfordringerne ved at starte et nyt liv i et fremmed land, fordyber Anna Marie sig i kunststudier, der åbner hendes øjne for sin grønlandske identitet. Gennem trilogien udforsker hun kulturforskelle, kærlighed og forsøget på at finde balance i en verden, hvor hun ikke føler sig 100% dansk eller grønlandsk.
Det sidste bind bringer læseren gennem hendes 30 år i Sydengland, hvor hun og hendes familie konfronteres med uforudsete udfordringer ved at flytte til et nyt land og drive deres eget mikrobryggeri. Anna Marie deler også sin rejse med at forstå og respektere sin grønlandske arv og erkendelsen af, at der er mere mellem himmel og jord, end vi kan opfatte med vores basale sanser. Trilogien er en ærlig fortælling om identitet, kærlighed og selvopdagelse.