Menu

torsdag 25. august kl 17.00 - kl 18.00

FØR PREMIERE TALK 

LØSRIVELSEN - en scifi om rigsfællesskabets sidste dag

Mød skuespillerne i forestillingen "Løsrivelsen": Karina Møller (GL) Mariann Hansen (FO), Henriette Rosenbeck (DK) Mohamed Ali Osman (SO/DK) til en før premiere talk i Nordatlantisk Hus om forestillingen og rigsfællesskabets fremtid.

 

FRI ENTRÉ 

Hvad vil der ske hvis Grønland og Færøerne løsriver sig fra Rigsfællesskabet? Ikke på det økonomiske plan men på det følelsesmæssige plan? Hvad sker der med identiteten, fællesskabet, forholdet til hinanden, kærligheden, vreden, sorgen? 

Det spørger vi skuespillerne i teaterstykket "Løsrivelsen" om den 25. august kl. 17, når vi samler dem til en "Før premiere talk" i forbindelse med at Teaterkompaniet PARADOX opfører sin scifi forestilling "Løsrivelsen" på Odense teater fra den 27. august - 3. september. 

I løsrivelsen skrues tiden frem til en fiktiv dag i 2033, hvor Grønland og Færøerne officielt løsriver sig fra Danmark. Mennesker på alle niveau i samfundet er involveret i den praktiske afvikling af dagen. Centralt står tre kvindelige studieværter i hver sit TV-studie, der skal kommentere og styre dagen fra tidlig morgen til sen aften. De tre sidder i hver sin ende af Rigsfællesskabet og mødes aldrig, men deler skæbne i det øjeblik teknikken invaderes af en kolonial dæmon, der får tiden til at gå i opløsning. Det tekniske uheld bringer os langt tilbage i tiden i en proces, som ingen levende kan kontrollere.

PARADOX (paradoxteater.dk) har markeret sig med sanseligt og skarpt dokumentarteater ofte om politisk ømtålelige og svære emner. Forestillingen er et samarbejde mellem PARADOX og Katuaq(GL), Nordens Hus(FO), Kolding og Egnsteater og Odense teater(DK) og opføres alle steder. 

  • Tekst: Vivi Sørensen (GL) og Daniel Wedel (DK/SE)
  • Instruktion: Egill Palsson (IS) og Daniel Wedel (DK/SE)
  • Scenografi: Martin Eriksson (SE)
  • Medvirkende: Mariann Hansen (FO), Karina Møller (GL), Henriette Rosenbeck (DK) og Mohamed
    Ali Osman (DK/SO)
  • Lysdesign: Morten Dorvin (DK)
  • Video: Rógvi Rasmussen (FO)
  • Lyd: Severin Wedel (DK)
  • Produktion: Durita Sumberg (FO) og Henriette Rosenbeck (DK)
  • Forestillingsledelse: Anne Mette Juul (DK)
  • Fotograf: Søren Meisner (DK)

Se mere og køb teaterbillet: Odense Teater

Løsrivelsen har opnået tilskud fra Nordisk Kulturkontakt, Nordisk Kulturfond, Det Færøske Kulturministerium, Napa-fonden, Wilhelm Hansen Fonden, Beckett Fonden m.fl.