lørdag 29. maj - torsdag 02. september
GREENKAYAK I NORDATLANTISK HUS
Sæson 2021
Nordatlantisk Hus og miljøorganisationen GreenKayak er i fuld gang med at samle affald op fra Odense Havn og hjælpe med at holde havnemiljøet rent.
I 2020 fiskede frivillige roere i alt 227,81 kg affald op af kanalerne i Odense Havn. Godt gået synes vi i betragtning af, vi kun havde mulighed for at udlåne kajakkerne torsdag eftermiddag. Tak til alle jer der roede en tur for miljøet i 2020. Vi håber I også har lyst til at give hånd med i år.
Sæson 2021 for GreenKayak startede til havnekulturfestivalen den 29. maj og slutter den 2. september.
Formålet med GreenKayak er...
...at reducere mængden af affald i Odenses havn, der fejlagtigt havner i vandet i stedet for i skraldespandene eller flyder ind udefra. Det gør vi ved at låne kajakker gratis ud på betingelse af, at de der låner kajakkerne gør en aktiv indsats og samler alt det affald op, som de finder på deres rotur.
Kajakkerne bookes online og udleveres sammen med redningsveste og øvrigt udstyr samt en grundig introduktion til de roende.
Alt affald der indsamles vejes, så det bliver synligt, hvor meget der samles ind. Odense Kommune sørger for, at det indsamlede affald kommer væk på den rigtige måde.
Der er plads til to personer i hver kajak.
BOOK EN KAJAK HER