torsdag 16. januar kl 19.00 - kl 21.00
Rigsfællesskabets fremtid
Udenrigs- og sikkerhedspolitiske udfordringer i Aktis
Kom til debat om rigsfællesskabets fremtid, med fokus på de sikkerheds- og udenrigspolitiske udviklinger i Arktis.
I debatten deltager Karsten Hønge (SF) Michael Aastrup Jensen (Venstre) og Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Ordstyrer af debatten vil være blogger på Jyllands-Posten, forfatter og foredragsholder Nauja Lynge. Formand for Nordatlantisk Hus Claus Houden byder velkommen til debatten.
At Arktis er et lavspændingsområde virker ikke længere nødvendigvis som et selvfølge, men derimod som et princip der er under pres fra stormagterne. Det rejser en del spørgsmål i forhold til hvordan Danmark, i kraft af rigsfællesskabet, skal håndtere disse nye udfordringer. Særligt med tanke på Rusland og Kina, men også i forbindelse med USA som en tæt allieret der i stigende grad ønsker øget engagement fra Rigsfællesskabet. Danmark og hele rigsfællesskabet er endt i en presset situation, som ser ud til kun at blive mere kompliceret i den nærmeste fremtid.
Der er brug for, at vi i højere grad diskuterer, hvordan vi bliver bedre til at samarbejde om at sikre rigsfællesskabets interesser. Ellers risikerer vi, at blive kørt over af stormagternes konflikter, som ikke nødvendigvis vil gavne Danmark, Grønland og Færøerne.