Menu

søndag 18. august kl 15.30 - kl 16.30

POETISK OG SPROGLIG REJSE // FRA DANMARK TIL ISLAND

Nordatlantisk Hus og Spoken19 inviterer: 

Pia Tafdrup og Sigríður Helga Sverrisdóttir læser op af Tafdrups lyrik på henholdsvis dansk og islandsk.

I anledning af Dansk-Islandsk Samfunds 100-års jubilæum, er der udgivet en digtsamling med et udvalg af Pia Tafdrups digte på dansk og islandsk, oversat af islandske Sigríður Helga Sverrisdóttir. Det er dette udvalg, vi skal høre oplæst i de smukke rammer på Nordatlantisk Hus.

Pia Tafdrup 

Pia Tafdrup har siden 1980’erne markeret sig som en af, ikke bare Danmarks, men Nordens mest læste og værdsatte digtere. Hendes markante rolle i 80’er-lyrikken har givet hende ikon-status, og det med rette. Hendes poesi er på én gang sanselig, erotisk, kropslig og eksistentiel, viderestillet i et stærkt sprog, fyldt med klang-magi og en metafysisk fremstilling. I 1999 vandt hun Nordisk Råds Litteraturpris og i 2006 Svenska Akademiens Nordiska Pris. Hendes seneste udgivelse er “Synet af lys” fra 2018, som er tredje bind af Tafdrups store digt-kvintet om de fem sanser. Udgivelsen cementerer digterens stadige lyriske vedkommenhed, og sætter som de tidligere værker fokus på dét at være kvinde og menneske i den verden, vi lever i.

 

Pia Tafdrup vil læse sine digte op på dansk, og Sigríður Helga Sverrisdóttir vil stå for oplæsningen af sine islandske oversættelser.

 

Sigríður Helga Sverrisdóttir har oversat 80 digte fra Tafdrups hånd, hvilket er den første islandske oversættelse. Sammen vil de denne eftermiddag belyse sprogenes samhørighed, forskelligheder og det særegne i oversættelsen af det poetiske.

 

Vær velkommen til en poetisk eftermiddag i Nordatlantisk Hus 

FRI ENTRÈ