Menu

onsdag 16. oktober kl 13.00 - kl 16.00

Kreativ hygge i efterårsferien

Workshop for børn 

Kom og lav din egen uro i flotte nordlys farver

Kunstner: Anna Rosa Hiort-Lorenzen
 

I denne workshop for hele familien skal vi lade os inspirere af den nordatlantiske natur og det magiske nordlys.

Kunstneren Anna Rosa har pakket sin kreative taske og fyldt den med spændende ting fra naturen, papir, sakse, lim og pensler og vigtigst af alt med selvlysende, fluorescerende farver, der kan lyse i mørke.

Anna Rosa vil fortælle dig om det magiske nordlys og vise dig, hvordan du kan lave din helt egen nordlys uro i flotte selvlysende farver af papir og ting fundet i naturen.

Når alle på workshoppen er færdige gør vi rummet mørkt og skaber vores helt eget magiske univers, hvor vi kan nyde synet af de flotte lysende uroer.

I kan selvfølgelig tage jeres uro med hjem, så den kan lyse hjemme på værelset.

I må også meget gerne fylde en pose med smukke blade, grene, kogler o.a. som I har fundet, og som I vil bruge til jeres uro.

-------------------------------------

Der er plads til 20 børn på holdet. Forældre og bedsteforældre er velkomne.

Der er kaffe og kage til de voksne og saft til børnene

Der er ingen aldersgrænse, men vi anbefaler at børnene er over 5

Pris pr. familie 50 kr.

Du tilmelder dig på nah@dgh-odense.dk oplys venligst hvor mange børn og voksne I kommer, hvad I hedder og hvor gammelt barnet / børnene er. Så laver vi en navne liste og tilpasse workshoppen efter aldersgruppen.

Når du er tilmeldt sender vi dig en mail med et tlf. nr. så du kan betale med mobile pay, har du ikke mobile pay kan du betale kontant på dagen.

FRIST FOR TILMELDING: FREDAG DEN 11. OKTOBER