Menu

fredag 27. september kl 20.00 - kl 22.00

KONCERT: Simon Lynge & The Martial Hearts

Papirlet og skrøbelig styrke

Den grønlandsk-danske sangskriver og musiker Simon Lynge har koncert i Nordatlantisk Hus med sit band The Martial Hearts.

Simon Lynge isolerede sig i februar 2018 i et hus i Wales sammen med sin partner Richard Lobb for at arbejde på et nyt album, der kom til at hedde Deep Snow. Et personligt og følsomt album der reflekterer sangerens inderste tanker.

Simon Lynge er vokset op både i Grønland og Danmark, og har altid følt sig forbundet med sit arktiske hjemland. Hans musikalske rødder rækker også tilbage til Grønland, hvor både hans far og bedstefar er og var kendte musikere. Derudover kan man høre inspirationen fra The Doors, Crosby Stills & Nash og Simon & Garfunkel i hans musik.

Simon Lynge og The Martial Hearts er i efteråret 2019 på release turne i Danmark for at præsentere det nye album, hvorfra singlen Paper Thin allerede har gjort sig bemærket.

Simon Lynge har markeret sig som sangskriver gennem en årrække ikke mindst i USA, hvor han bor, og i Danmark hvor bl.a. singlerne Drum Beat og Hallelujah var deciderede radio hist henover sommeren 2016, hvor GF Rock gav ham følgende ord med på vejen:

"Er du til pop, god pop som rent faktisk tager genren alvorligt og ikke bare søger de billigste løsninger og sigter efter laveste fællesnævner, så er Simon Lynge et lyt værd. Både vokalen og sangskriverevnerne besidder et ubestrideligt talent og bare noget så gammeldags som kvalitet"

Til  koncerten i Nordatlantisk Hus får du mulighed for at opleve Simon Lynge helt tæt på i stort set så grønlandske omgivelser, det lader sig gøre i Danmark.

KØB BILLET

STANDARD BILLET: 150 KR.

STUDERENDE 90 KR.