torsdag 28. marts kl 16.00 - søndag 05. maj kl 15.00
BLÅ // Bolatta Silis-Høegh
Den grønlandske kunstner Bolatta Silis-Høegh udstiller nye installationer og malerier fra de sidste par år.
Navnet på udstillingen er BLÅ.
BLÅ er havet og luften, is og livets forudsætninger, men det er også melankoliens farve. Udstillingen i Nordatlantisk Hus præsenterer både det lette og det tunge, de dybe åndedrag og den stille eftertænksomhed.
Om udstillingens værker siger Bolatta Silis-Høegh:
"Når jeg maler så danser jeg til høj musik, og jeg er så let og glad. Men for nogle år siden blev jeg virkelig træt, og jeg havde sådan brug for at male melankolske blå og tågede landskaber. Tågen er som en dyne eller én der holder mine skuldre nede, og i tågen skal man ikke nå en masse, hvilket jeg heller ikke gjorde. Jeg aede lærrederne forsigtigt og lyttede til Bob Dylan indtil jeg kunne begynde at danse igen."
Udstillingen BLÅ med Bolatta Silis-Høegh åbner torsdag den 28. marts kl. 16
Kunstneren deltager i åbningen.
FRI ENTRÉ
-------------------
BOLATTA SILIS-HØEGH
Født i Qaqortoq 1981 • Bosiddende i København
Uddannet fra Aarhus Kunstakademi 2006
Medlem af KA. Grønlands Forfatterforening og KIMIK 2003-2019
Udstillinger, performances, udsmykningsopgaver i:
Grønland, Danmark, Letland, Holland, Italien,
Færøerne, Sverige, Tyskland, Finland mm.