Flytransport i Grønland og på Færøerne
Flytransport udgør i dag den primære passagertransport til og fra Færøerne og Grønland men også mellem Grønlands spredte byer. Indtil for nyligt var der kun tre lufthavne i Grønland, der var lange nok til, at store jetfly kunne lande. Alle tre lufthavne var bygget af det amerikanske militær og ligger langt væk fra hovedstaden Nuuk og andre byer. Men i november 2024 åbnede den udvidede lufthavn i Nuuk og en udvidelse er også på vej i Ilulissat.
Atlantic Airways har flere daglige flyvninger mellem Danmark og Færøerne og flyver ugentligt til forskellige destinationer i Danmark og Europa. Fra Grønland flyves der omvendt stort set kun passagerflyvning til Kastrup eller Reykjavik Lufthavn. I filmen her kan du høre om Kangerlussuaq Lufthavn, som i mange år var den travleste lufthavn i Grønland.
Vagár Lufthavn er kendt som en af de farligste lufthavne i verden. På grund af fjelde skal flyet drejes kort før landing, og der er ofte tåge og turbulens. Der har været flere dødsulykker ved lufthavnen. Mest kendt er ulykken d. 3. august 1996, hvor et fly fra det danske forsvar, med den danske forsvarschef Garde og 8 andre personer, forulykkede under indflyvningen. Alle ombord omkom. Der har også været enkelt ulykker i Grønland. I filmen her, kan du høre om et af dem.