Permafrosten tør op
Jord og klippegrund i Arktis er præget af permafrost. Det betyder, at undergrunden er under 0 grader hele året. Den er altså frossen, selvom det øverste jordlag tør op om sommeren. Permafrosten kan strække sig op til 1500 meter ned i jorden. Først derefter sender geotermisk varme fra jordens indre temperaturen over 0 grader.
Permafrost i jorden giver tundra eller skovtundra. Her er der kun lav plantevækst. Det er denne naturtype, der præger den isfrie del af Grønland og dele af Island. Færøerne har ikke permafrost i jorden. Store mængder organisk materiale er blevet frosset ind i permafrosten gennem millioner af år. I Sibirien kan man for eksempel finde velbevarede mammutter i permafrosten.
Når klimaet bliver varmere, øges det aktive lag i tundraen. Det er den øverste del af jorden, som tør op om sommeren. I de sydligste områder med skovtundra forsvinder permafrosten helt. Det betyder, at store mængder organisk materiale bliver tøet op og begynder at gå i forrådnelse. Det udleder en masse CO2 til atmosfæren. Samtidig udleder forrådnelsesprocessen metan, som er en kraftigere drivhusgas end CO2. Igen har vi altså en effekt af klimaforandringerne i Arktis, som forstærker klimaforandringerne.
Permafrostens optøning skaber også andre problemer i Arktis. Når man bygger huse og veje, bygger man dem nemlig ovenpå permafrosten. Man borer ned, til jorden er frossen. Man bruger den stenhårde permafrost som stabilt lag for byggeriet. Når permafrosten rykker længere ned i jorden eller forsvinder helt, bliver bygninger og veje ustabile. Dette er et stigende problem i for eksempel Grønland.
Permafrost i Island
I Island er der mest permafrost i højlandet, når man kommer over 800 meter op i bjergene. Der er permafrost i 8% af landet. Det frosne lag er typisk bare nogle meter tykt og temperaturen er kun lige under frysepunktet. Derfor skal der ikke så meget ændring i temperaturen til, før den islandske permafrost tør op.
Når permafrosten tør op i Island, kan det forsage jordskred. Det kan også ske i områder uden permafrost, hvor regn og sne er årsag til jordskredet. I Island har der været en række alvorlige jordskred i landets historie. I december år 2020 blev byen Seyðisfjörður ramt af et jordskred, som ødelagde mange bygninger. Jordskredet i Seyðisfjörður skete på grund af usædvanligt meget regn, men vildere og vådere vejr er også en effekt af klimaforandringer.
I filmen herunder, kan I se billeder fra Seyðisfjörður før og efter jordskredet.
Permafrost og Kangerlussuaq Lufthavn
Kangerlussuaq Lufthavn har i mange år været den vigtigste lufthavn i Grønland. Det skyldes, at landingsbanen er stor nok til at modtage store jetfly fra Danmark og andre internationale destinationer. Lufthavnen blev etableret i 1941 af det amerikanske militær. Militæret brugte lufthavnen som base under 2. verdenskrig og helt frem til 1992.
Permafrosten tør op i Arktis. Derfor har der i mange år været store problemer med landingsbanen i Kangerlussuaq lufthavn. Store dele af banen kan ikke benyttes i dag.
Den grønlandske regering kunne se frem til en regning på op til 2 milliarder kroner for renovering af Kangerlussuaq Lufthavn. I stedet valgte man at bygge nye lufthavne til jetfly i Nuuk og Ilulissat. Fordelene ved dette er, at man kan flyve direkte til velbesøgte destinationer. Man skal ikke mellemlande og fordele passagererne ud på mindre fly, før de kan nå deres slutdestination.
Til gengæld har Kangerlussuaq været den mest vejrsikre lufthavn i Rigsfællesskabet. Det gør sig desværre ikke gældende for lufthavnen i Nuuk.
Opgave
Se filmen nedenfor om Kangerlussuaq. Diskuter i grupper, hvordan det må være for beboerne i bygden, når lufthavnen ikke længere bliver brugt.
Opgave
På billedet kan I se landingsbanen på Thule Airbase, den nuværende amerikanske militærbase, som ligger i det nordligste Grønland.
Hvorfor tror I, at Amerikanerne har malet deres landingsbane hvid?
