Muligheder i et ændret klima
Vi så med fiskeriet, at der er både fordele og ulemper ved klimaforandringerne på Færøerne og i Grønland. Hurtige forandringer er ofte en ulempe for mennesker og dyr. Men den beskedne befolkningsstørrelse i Arktis afspejler samtidig udfordringer ved at bo i så kolde egne af verden. Opvarmning af Arktis skaber dermed også potentiale for at udvide industrier i regionen.
Land- og skovbrug i Nordatlanten
Indenfor land- og skovbrug er der muligheder for at udvide produktionen i både Grønland, Island og på Færøerne. Alle tre lande har allerede en landbrugssektor. Men landbruget er i høj grad baseret på fåreavl og produktion af græs til foder.
I Island har man den store fordel, at man kan bruge geotermisk varme til at opvarme drivhuse. Derfor kan man producere en ret stor del af de grøntsager, man spiser, selv. Man producerer desuden mælk, kød og æg nok til at dække befolkningens behov. Alt i alt er Island det land i Nordatlanten, som er mest selvforsynende med landbrugsvarer. Se filmen herunder om landbruget i Island.
På Færøerne er man verdenskendt for at have får. Men man har også en væsentlig produktion af okse- og svinekød samt mælk og æg. Nogle mennesker dyrker kartofler og rabarber til eget forbrug. Tidligere dyrkede man også korn på Færøerne.
I Sydgrønland er der landbrug, som strækker sig 1000 år tilbage til nordboerne. I dag er der primært tale om fåreholdere. Men der bliver også dyrket en del kartofler. Ved forsøgsstationen Upernaviarsuk eksperimenterer man i dag med produktion af en række grøntsager. Her spiller klimaforandringerne en stor rolle for mulighederne. Se klippet herunder om landbruget i Sydgrønland.
Både i Island og på Færøerne har man i løbet af de sidste 100 år lavet plantager. Man mener, at både Island og Færøerne tidligere var delvist dækket af lav skov, men at den blev fældet af vikingerne. For at undgå erosion af jorden og for at skabe rekreative områder er man begyndt at genindføre skovområder.
I Sydgrønland findes der en enkelt naturlig skov i Kanginsap Qinngua. Men der er også blevet lavet plantager de sidste årtier. Et eksempel er Arboretum Groenlandicum ved Narsarsuaq Lufthavn.
Skibsruter
Afsmeltning af havisen omkring Nordpolen kommer formentlig til at betyde, at der vil komme nye skibsruter i Arktis. Hvis man kan sejle fra Europa op forbi Norge, Færøerne og Grønland og øst hen over Rusland, vil man kunne reducere turen til for eksempel Japan eller Kina med 13 dage. I dag skal man sejle ned igennem Middelhavet, igennem Suez-kanalen og forbi Indien og Indonesien. Afsmeltningen af havisen er dog stadigvæk ikke stor nok til, at dette er en mulighed.
Udvinding af råstoffer
I takt med at indlandsisen og havisen trækker sig tilbage, bliver der åbnet nye muligheder for at udvinde råstoffer i Grønland. Man har en forventning om, at der er store olieforekomster i det Arktiske Ocean og Baffin Bugten. Men havis og isfjelde gør det svært at udvinde olien. Går vi tilbage i tiden, har der været store forventninger til olieudvinding i både Grønland, Island på Færøerne.
På Færøerne og i Island fandt man aldrig olie. Nogle af Storbritanniens største oliefelter grænser ellers op til færøsk havområde. Den grønlandske regering har stort set opgivet olieudvinding. Det er sket ud fra en vurdering af, at den grønne omstilling vil være gennemført, inden det bliver rentabelt at udvinde olie i Arktis.
De opgivne oliedrømme bliver hilst velkommen af NGO'er, der arbejder for naturbevaring, som for eksempel Greenpeace. De har været meget bekymrede for forurening i forbindelse med olieudvinding i Arktis, hvor der en dårlig sikkerhedsmæssig infrastruktur, hvis der skulle ske et udslip.
Andre råstoffer bliver dog også lettere tilgængelige med et mildere klima. I Grønland er der en lang række mineaktiviteter. De knytter sig også til et øget behov for visse råstoffer i forbindelse med den grønne omstilling. Der er dog kun enkelte aktive miner i Grønland. Her gør de enorme afstande og den begrænsede infrastruktur det dyrt at udvinde råstofferne, selvom der er masser af dem. Markedsprisen skal derfor være høj, for at dette kan betale sig.
Den øgede spænding mellem Vesten og Rusland og Kina har dog pustet nyt håb i den grønlandske mineindustri. Den vil kunne levere mange af de råstoffer, man tidligere har købt fra Rusland og Kina.
CO2 lagring i Island
Fordi Island er velforsynet med billig vedvarende energi og har en undergrund bestående af basalt, er landet i en helt særlig position til at opfange og lagre CO2. Teknikken består grundlæggende i, at man opfanger CO2, laver det om til danskvand og pumper det ned i undergrunden. Her bliver CO2'en i Island til mineraler, der er gemt i undergrunden, og på den måde kan man sænke niveauet af CO2 i atmosfæren.
Teknologien findes andre steder end i Island, hvor man opfanger CO2 fra fabrikker og kraftværker, og på den måde mindsker udslippet af CO2. Det kalder man Carbon Catpure and Storage -CCS. Men i Island har firmaet Climeworks udviklet en teknologi, hvor CO2 bliver trukket ud af luften gennem store filtre og så lagret i undergrunden. Det kalder man Direkt Air Capture eller DAC.
Fordi mange store firmaer udleder CO2 gennem deres produktion, men har lovet at sænke deres CO2 udslip, vil de gerne købe kompensation for deres udslip, når de ikke er blevet så gode til at begrænse deres udslip, som de gerne ville. Så kan de købe kompensation hos Climeworks, som de kan modregne deres udslip.
