Vandkraft – Den største spiller i Nordatlanten
Vandkraft er den vigtigste vedvarende energikilde i Nordatlanten. I Danmark laver vi næsten ikke noget strøm med vandkraft. Årsagen er, at vi ikke har bjerge. Derfor har vi begrænset højdeforskel. Vores åer har derfor begrænset energi.
Både på Færøerne, i Grønland og på Island er der til gengæld masser af høje fjelde. Mange steder er der gode muligheder for at bruge højtliggende søer. De kan bruges som vandreservoirer til vandkraft. Men det kræver bygning af store anlæg. De er meget dyre. Når først de er bygget, kan vandkraftværker lave masser af grøn energi. Det gælder, så længe der er vand i søerne.
Hvordan virker vandkraft?
Teknologien i vandkraft virker ligesom i vindkraft. Her er det bare faldende vand, der driver en mølle, der får akslen i en generator til at dreje rundt.
Det kræver ofte, at man dæmmer vandet fra en sø op. Man laver nogle rør eller nogle underjordiske tunneller, hvor man leder vandet ned forbi møllen. Indenfor vandkraft kaldes møllen for en turbine.
Hvad koster vandkraft?
Det er dyrt at etablere dæmning, rør og tunneller. Det kan koste mange millioner kroner.
Vandkraftværket ved Buksefjorden i Grønland syd for Nuuk kostede 1 milliard kroner at etablere. Det har siden været igennem en udvidelse. Buksefjorden er det dyreste af Grønlands 5 vandkraftværker.
Vand til vandkraft
I Grønland og Island kommer vandet i de højtliggende søer delvist fra gletsjere. På rund af klimaforandringerne er gletsjerne langsomt ved at smelte. Det gør tilførslen af nyt vand meget stabil, så længe der er is i gletsjerne, som smelter.
På Færøerne er man mere afhængig af nedbør. Altså regn. Det skal tilføre vand til søerne oppe i bjergene. Det kan være en flaskehals for produktionen af vandkraft på Færøerne. Derfor er man i gang med at ombygge Vestmanna Værket på Streymoy (på billedet). Man bruger en teknik, der kaldes 'pumped storage'.
Her kan overskydende energi fra Færøernes vindmøller bruges til at pumpe vand tilbage op i vandreservoiret. På den måde får man gemt den overskydende energi fra vindkraften. Så kan man bruge den, når vinden ikke blæser.
Der sker dog et energitab i processen. Men det er et af de bedste bud lige nu på, hvordan man kan gemme overskydende energi.
Opgave: Byg din egen vandturbine
Nu skal I lave en vandturbine. Arbejd i grupper på 3-4 elever.
Det skal I bruge:
- En generator/elmotor
- To ledninger (gerne med alligatornæb)
- En pære med lavt voltbehov (gløde- eller diodepære) og/eller et multimeter. Så kan I måle strømmen, også hvis den ikke er stor nok til at få pæren til at lyse.
En billig generator med pærer kan købes på linket her. Den virker til dette forsøg.
Sådan bygger I vandturbinen:
- Byg vandmøllen: Lav skovle af gamle sodavandsflasker eller dåser. Fastgør skovlbladene med en limpistol til en plastikkapsel. Lav et lille hul i kapslen med en nål eller kniv. Tænk over, hvordan I får den bedste effekt.
- Fastgør møllen: Stik midten af kapslen ind over akslen på generatoren. Fastgør den med en klat lim.
- Sæt ledningerne på: Sæt ledningerne på polerne på generatoren. Fastgør den anden ende af hver ledning på pærens poler eller på multimeterets ledninger.
- Test jeres mølle: Test møllen under vandhanen. Kan I få pæren til at lyse? Kan multimeteret registrere voltproduktionen?
